tirsdag den 28. september 2010

Little Lucy eller Einstein?

Er du god til at træffe velovervejede beslutninger eller til at springe ud i nye ting? Jeg er ikke. Til gengæld er jeg ofte beslutningslammet - eller i hvert fald enormt langsom til at finde ud af, hvad der nu er det rigtige for mig. Jeg tænker alle senarier igennem. Hvad nu hvis? Eller hvad med? Og hvad sker der mon så? Ofte bringer det en masse bekymringer med sig... for det er meget let, med en god portion fantasi, at forstille sig alle mulige måder hvorpå det kan mislykkes og gå så grueligt galt....

Rent arbejdsmæssigt er jeg ikke nær så stor en kylling. Jeg træffer gerne hurtige beslutninger, tager chancer og er meget hurtigere på aftrækkeren end jeg er rent privat, hvor jeg nærmest er som en lille pige, der ikke er voksen nok til at tage ansvar eller alt-for-store chancer i livet. Helt fjollet! Kan man tænke for meget over tingene og dermed blive handlingslammet? Einstein tænkte vistnok en del, og det kom der jo mange genialiteter ud af! Kloge ting... 

Er du som Little Lucy (stencil-foto fra Berlin) eller Einstein (stencil-foto fra Amsterdam)?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...