lørdag den 30. oktober 2010

Chunky Chutney


Okey, okey - hvis hverken du eller din veninde ikke selv har brombærbuske og æbletræer lige udenfor vinduet til at lave marmelade, så kommer her en opskrift, der sagtens kan give dig samme overskudsstatus og et lækkert "home made" resultat! Chunky Chutney lyder bare godt og smager også fantastisk. Opskriften er fra Urtekrams gamle arkiver og derfor skulle den bare testes...

Ingredienser:
½ kg røde tomater
2-3 rødløg
2-3 syrlige æbler
2 dl klar eddike/ jeg brugte æblecidereddike
125 g (1 1/3 dl) gylden rørsukker
1 ½ tsk. salt
1 te-filter med krydderier i:
1 tsk stødt kanel
¼ tsk cayennepeber
20 hele peberkorn
3 fed finthakket hvidløg

Sådan gør du:
Tomaterne og løgene skæres i store tern. Æblerne skrælles, og kernehuset fjernes og skæres i store tern. Tomater, løg, æbler, eddike, rørsukker og salt blandes sammen i en gryde og bringes i kog. Småkoger uden låg i ca. 30 min. Krydderiposen kommes i og koges med endnu 10-15 min. Gryden tages af varmen og står helt tildækket til den er næsten kold. Krydderiposen fjernes. Chutneyen hældes på et rent og skoldet glas, som straks lukkes til. Opbevares i køleskab (+5° C) i ca. en uge.

Nu er der så gået en uge og lækkerierne er klar til at blive indtaget - så i morgen satser jeg på, at min Chunky Chutney skal bruges til en omgang Aussie Burgers med hele molevitten. Stay tuned!
 

2 kommentarer:

  1. Det lyder knaldgodt. Når tiden rammer mig i løbet af næste weekend vil jeg kaste mig over denne lækre opskrift og fylde hylderne herhjemme.

    SvarSlet
  2. Den er virkelig let at lave - og jeg har netop testet den i en hjemmebygget burger! Kan klart anbefales. Også min veninde, der var med til at lave chutney er ellevild: det er vist en ny favorit til min samling ihvertfald.

    Glæder mig til at høre hvordan det går med dine hjemmebryggerier!

    KHer Marian

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...