mandag den 11. oktober 2010

London baby!


Destinationen var London og vi havde både shopping, opera, sushi, thai-mad og museer på menuen. Og naturligvis et besøg (på et par timer) i Wholefoods, som altid er et must for øko-freaks, som mig! Du får her min GIMME FIVE liste, som er mit spritnye top 5 koncept på bloggen. GIMME FIVE er mit bud på favorit oplevelser, opskrifter, things-to-do/see/taste/try eller andre herlige ting! Konceptet kickstartes med mine high five oplevelser fra London:

1. Kulu Kulu Sushi nær Covent Garden.
Vi har alt for få sushi trains i det danske land, så und dig selv oplevelsen af at lade de smukke, japanske tallerkener rulle fristende forbi din næse. Og vælg det du lyster... du bestemmer selv om du vil spise 1, 2 eller 10 og betaler pr. tallerken.

2. Highgate Cementery
Fredfyldt, smuk og gotisk kirkegård hvor blandt andre Karl Marx er begravet. De smukke, gamle gravsteder ligger hulter-til-bulter, mens naturens kræfter får lov til at gro vildt og grønt. Det koster et par pund at komme ind, men det er en rigtig god, og alternativ London oplevelse. Spis evt. en god, italiensk frokost på Spagetti ved Arch Way station inden du begiver dig på opstigninen af highgate hill, der er Londons højeste, naturlige punkt.

3. Portobello Rd.
Det er bare sjovt, at gå på opdagelse i alt fra antikke urer, malerier og kunstværker til det skøreste skrammel, second hand kluns og upcoming designere. Portobello Road Market er anbefalelsesværdigt og hyggeligt. Jeg har ved flere lejligheder købt fine clutches i det lækreste kalveskindslæder hos Odilynch, der også er at finde med en bod på Camden Market. Husk at snuppe en kaffe eller nyd din frokost på Gail's, der ligger ca. midt på Portobello rd.

4.  Tate Modern
Moderne kunst når det er bedst og sjovest. Der er gratis entré på de alm. udstillinger, men der er ofte sjove særudstillinger, der er værd at kigge nærmere på. Du finder Dalí, Claude Monet og andre anerkendte kunstnere på det store, imponerende museum... men der er virkelig meget at se på. Giv dig god tid - og husk også at gå på opdagelse i det fantastiske udvalg af fede bøger i museums shoppen! Det er virkelig hyggeligt at gå fra Tate Modern langs Themsen mod London Bridge. Gør endelig stop på Borough Market, hvis der er åbent! Her finder du madboder, øko-grønt, friskpresset juice og kan nyde synet af de mange smukke råvarer, som kendis-kokken Jamie Oliver også køber her.

5. Wholefoods i High Street Kingsington
Jeg bliver bare nødt til at give High Five til denne kæmpestore, inspirerende øko-supermarked fordi jeg elsker økologi, nye koncepter og MAD! Der er så meget at se, købe og undersøge i dette paradis af et supermarked. Det er ofte øko-hudpleje og make-up samt teer, bønner/linser der ryger i min indkøbskurv. Men hvor ville jeg ønsker, at jeg også kunne købe friske råvarer, selv vælge mine æg, blande min mysli og nyde
mere af det enormt store udvalg af take-away mad. Love it!

2 kommentarer:

  1. Hej Marian
    Har noteret dine anbefalinger til London sites. Hvor lyder det spændende... Jeg tror jeg er ved at have et program klar der fylder de 5 dage så rigeligt :)
    Rikke

    SvarSlet
  2. Hej Rikke,

    5dage i London - wow, du er så heldig. Men der er jo også så meget at se, lave, opleve og spise. Jeg håber du får en helt fantastisk tur!

    Kher Marian

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...