onsdag den 24. november 2010

Berygtet onsdagssnegl


ADVARSEL! Den berygtede onsdagssnegl er sluppet løs... og den jagter mig overalt med påmindelser om dens eksistens! Lokker med den uimodståelige smag af kanel, knasende sukker og en blød bolledej. Kombinationen, der får alle søde tænder til at løbe i vand!

Og den fandens snegl forfølger mig. P3 radioværten nævner den hver onsdag, mine kollegaer kører til bageren og kommer retur med onsdagssnegle, min veninde fra uni-tiden siger "kan du huske dengang vi skrev opgave og smuttede i kantinen på Krogsstræde efter kanelsnegle"... Jeg finder opskrifter på kanelsnegle - helt tilfældigt. Jeg kunne blive ved. Den popper så tit op i min hukommelse disse dage. Måske fordi det er koldt, mørkt og kanelsneglevejr. Og onsdag!

I sidste uge overgav jeg mig, selvom jeg øver mig i at få en ryggrad og sige nej tak til kage, sukker og andre lækre godter. I dag er jeg barsk og modstår den. Den pokkers onsdagssnegl. Men med billedet her forsøger jeg lige at lokke den til at friste andre... så glemmer den måske mig med tiden!

Glædelig onsdag

5 kommentarer:

  1. Kender det godt. Og nu skriver min veninde også om det - nu kan jeg snart ikke stå imod mere! arrghhhhhhh...

    SvarSlet
  2. Mon du har en god opskrift på kanelsnegle???

    SvarSlet
  3. Godt det er torsdag lige om lidt... og så er der jo en uge til næste onsdag hvor sneglen igen frister!

    Jeg har desværre (og HELDIGVIS) ingen opskrift på kanelsnegle. Så ville det da først gå galt ;)

    SvarSlet
  4. Nå nu føler jeg mig også jagtet! Jeg kunne næsten ikke gå forbi Emmerys i Århus i går, fordi jeg pludselig kom i tanke om et andet indlæg jeg lige havde læst om kanelsnegle. Har du smagt dem Emmerys laver? Hvis du ikke har, så lad for guds (og dine hofters) skyld være....

    SvarSlet
  5. Tak for advarslen Anja! Jeg skal faktisk til Århus til møde imorgen og vil i den anledning gå i en STOR BUE uden om Emmerys! Puhhha... det er svært at modstå fristelserne når man har ryggrad som en regneorm hvad angår de lækre kager....

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...