torsdag den 11. november 2010

In your face...







Tænker du over hvad du stopper i fjæset? Jeg gør. Mest fordi alt det kemi, der skjuler sig i div. skønhedsprodukter skræmmer mig. En anden årsag er, at jeg er doven og ofte har travlt. Derfor er det vigtigt for mig at have få favoritter, som jeg VED virker. Altså skal min ansigtspleje altså helst være øko, parfumefri eller parabenfri - men funktionaliteten skal også være i top. High five til de gode sager, som hitter på denne GIMME FIVE liste - right in youuuur face:

1. Jeg er doven og derfor har jeg alt-i-en-rens fra Matas til at fjerne det værste makeup og snavs inden jeg vasker ansigtet. Jeg er egentlig mest fan af Dermas øjenmakeupfjerner og skin tonic, der begge er astma-allergi certificeret og dermed parfumefri. De er pt. sluppet op, så derfor er det alt-i-en-rens i rejsestørrelse jeg bruger. Koster ca. 19,95 kr.

2. REN ansigtsskrub med en forfriskende pebermynte-effekt. Skrub til ansigtet skal virke uden at slibe huden i smader som sandpapir. RENs her er virkelig lækker, effektiv og anvendelig et par gange om ugen til at fjerne tør hud. Købt til ca. 199 kr i London.

3. Til trods for det kitchede retro-look, så har Papaw godt 90.000 fans på facebook. Og det er der god grund til. Den er en helt uundværlige uni-salve, der virker til tørre læber, rifter, brandsår, insektbid og næsten alt andet. Den er perfekt i håndtasken, så jeg har den altid med mig. Synes også den fungerer som min lipgloss! Jeg slæber altid utallige tuber med hjem fra Australien, hvor de koster ca. 20 kr. Desværre ikke særligt allergivenlig eller øko!

4. Den farvede dagscreme fra Mádara slog min Elisabeth Arden Foundation-favorit igennem 10 år! Jeg troede aldrig det kunne ske, men jeg var slogt første gang jeg stødte på Mádara for 2 år siden på verdens største øko-messe i Nürnberg. Den er let, huden kan ånde igennem og så dækker den lige de værste ansigtsmæssige skavanker... Drøj i brug og koster kun 210 kr.

5. Det gælder jo om at have babyface - og derfor er Urtekram No Perfume Baby olie en af mine absolutte yndlingsprodukter. Jeg bruger den i stedet for natcreme på den afvaskede hud om aftenen. Det er virkelig guf for huden, da det er helt rene olier. Desuden bruger jeg også olien til fodbad, hårkur til spidserne, massage, til neglene eller som badeolie. Koster ca. 60 kr.

Har du nogle gode favoritter, som du plejer dit ansigt med? 

4 kommentarer:

  1. Haps, det er lækre sager. Måske jeg burde købe nogle REN-produkter i London. Det lyder som om, det er billigere derovre? Jeg er fuldstændig fan af Jurliques Viola creme, der er magisk til tør, sensitiv hud som min. Jeg elsk-elsker den. Urtekrams No Perfume Baby olie må jeg altså få fingrene i, for jeg bruger dagligt økologisk mandelolie fra Urtegården. Den slubrer min hud i sig.

    SvarSlet
  2. Jeg tror faktisk at REN er billigere i UK. Punden er jo også lav i forhold til vores dansker-penge... Jeg var faktisk overrasket da jeg kom hjem over, hvor billigt alt havde været. Så shop amok Linda ;)

    KHer Marian

    SvarSlet
  3. Øjs, det må du slet ikke sige til mig ;) Det går jo helt galt, for jeg har allerede planlagt indkøb af MAC-make-up i lufthavnen. Og der er vi kun nået til Kastrup. Heldigvis sparer jeg da også lidt dér.

    SvarSlet
  4. - Det gælder bare om at hamstre Linda! Fylde kosmetik-forrådskammeret op til bristepunktet. Jeg må advare: der er MANGE ting, der frister i London og som man desværre ikke kan leve uden! Hvornår er det du skal afsted?! Og kan jeg komme med ;)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...