mandag den 29. november 2010

Måske sneer jeg inde?

Jeg er egentlig lidt imod at skrive om vejret, for jeg tror ikke på DMI eller vejrudsigter - ofte giver de bare bekymringer på forskud og sætter begrænsninger fordi man kommer til at tro, at det er umuligt at overleve lidt sne eller regn, og det er jo sjældent SÅ slemt igen....

I dag ville jeg dog godt have hørt varslingerne om det kaotisk snekaos, der stadig raser over midtjylland især. Halvdelen af vejen til job gik fint for jeg er ikke nervøs for at køre i sne og slud. Men jeg var nok alligevel lidt for optimistisk, da jeg valgte den lille markvej/genvej, der fører mig til arbejdet.... her var nemlig DYNGER af sne og egentlig ingen vej længere. Jeg tonsede forbi en bil, der var endt i grøften. Drønede videre gennem de meterhøje snebunker! Og vupti, så ville min bette racer heller ikke længere. Så gled man også selv lige ned i en grøft og ind i en snedynge. Heldigvis var den lokale traktor i nærheden og den fik mig bugseret op før jeg nåede at blive træt af det. Snestorm i ansigtet, macara ned af kinderne og drivvåde sko, strømper og bukser - men jeg kom sgu da frem! Tak venligste traktormand!

Nu er spørgsmålet så, om jeg kan komme hjem igen eller om jeg sneer inde her på mit job nær Mariager?

Har du haft en action packed morgen også? Er du sneet inde`- derhjemme eller på job?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...