mandag den 22. november 2010

Naanbrød


Jeg holder næsten sådan lidt indisk tema på bloggen i de her dage... men inspirationen står bare soleklar lige pt. Så her kommer endnu et indlæg om mad fra eksotiske himmestrejf!

Det er altid herligt at få et lunt naanbrød til en god omgang curry eller tikki masala. Og så gerne med en sød mangochutney ved siden af. Jeg har altid bare købt dem og aldrig tænkt over, at jeg kunne bage dem selv. Det er nu afprøvet og faktisk er det slet ikke så svært. Prøv selv!

Du skal bruge:

12 g gær
1/2 tsk sukker
300 g hvedemel
1 dl yoghurt naturel
1 pisket æg
1 spsk olivenolie eller smeltet smør + 1 spsk. sesamfrø
5 spsk lunken vand

Sådan gør du:
Rør gæren ud i det håndvarme vand og rør sukkeret i. Lad stå i 5 min. Kom mel og salt i en stor skål. Lav en fordybning i midten. Bland yoghurt i gærblandingen sammen med olie og æg. Hæld det i melblandingen. Ælt det hele sammen og tilsæt evt. vand. Dejen skal være blød. Ælt grundigt i 5-10 min. og sæt til hævning under et fugtigt klæde i 1 time.

Tænd ovnen på 250 grader. Ælt dejen igen og del den i 4-5 stykker. De trilles til kugler og rulles ud uden de bliver alt for tynde. Lad dem efterhæve på bagepapir på bagepladen i yderligere 15 min. under et fugtigt klæde. Lige før de skal i ovnen pensles de med olie eller smeltet smør og drysset med sesam. Bag dem i den forvarmede ovn i 5-6 min. til de er fine, gyldne!

6 kommentarer:

  1. Juhuh for endnu en indbydende opskrift. Den vil passe perfekt til de tons supper, jeg laver på søndag, så fryseren bliver fyldt op, og jeg undgår at cykle ud i vejr som dagens.

    SvarSlet
  2. Det lyder som om du har en god pointe med de supper! Har netop opfundet en thai-suppe med kokosmælk, rød curry paste, citrongræs og lime... ser lige om jeg kan nå at blogge om den inden søndag, så den evt. også kan ryge i din fryser!

    SvarSlet
  3. Hvor meget salt skal der i?

    SvarSlet
    Svar
    1. blot 1/2 tsk. Jeg må hellere lige tilføje det til opskriften =)

      Slet
  4. Du har da også kommet noget andet ovenpå (udover sesamfrø) - hvad er det? Og ja, hvor meget salt skal der i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Salten er bare 1/2 tsk :)

      Da vi lavede naanbrødene her kom der vist mynte, basilikum og nigellafrø på. Man kan jo variere lidt efter lyst og behov. Det smager også godt med en hvidløgsolie på toppen.

      Beklager den lange svar tid, havde slet ikke set, at du havde kommenteret her Camilla.

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...