onsdag den 1. december 2010

Bird, bird, bird...


Jeg er vild med disse håndlavede pipfugle, som arkitekt og møbeldesigner Kristian Vedel designede i 1959. De er lavet i det fineste træ i 2 farver og kan både fåes i "slim" og "buttede" versioner. Det er detaljerne jeg er mest facineret af, for selvom fuglene ser helt simple ud, kan de skifte udtryk alt efter om hovedet drejes opad, på sned eller nedad. De kan både se voksne eller barnlige ud. Optimistiske eller betuttede. Optur eller nedtur...

Et bæredygtigt og endda dynamisk design, der matcher tidens ånd om at købe forbrugsgoder, der holder gennem flere generationer. Det skulle desuden tage næsten 9 timer at håndlave en enkelt BIRD. Imponerende. Det er ægte håndværksmæssigt kram. Jeg håber, at der kommer til at gemme sig mange skønne Birds under dette års juletræ. Måske der også sniger sig en bette bird under mit?

2 kommentarer:

  1. Åh, der må gerne pippe en lille, bæredygtig og håndlavet fugl under mit træ. Særdeles skønne; tak for tippet.

    SvarSlet
  2. Også gerne under mit! Jeg er helt vild med klassiske ting i træ for tiden. Det giver sådan en herlig konstrast til de moderne, stilrene møbler.

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...