torsdag den 30. december 2010

Kropspynt


Jeg er ikke særligt pyntesyg generelt. Hverken når det kommer til julepynt, smykker eller andet bling bling. Alligevel kan jeg godt lide lidt pynt på kroppen når det kommer til de tattoveringer.

Alverdens kulturer har tattoveret sig i flere århundrende så det er jo egentlig ikke noget særligt nyt eller moderne i den forstand. Tænk bare på de New Zealandske Maourier med ansigststattoveringerne, på de flotte japanske body suits og på de mønstrede, indiske hennaer. Ja, og de danske sømænd som er blevet dekoreret på kroppen i Nyhavn siden 1901. Kropskunst har altså altid været populært i forskellige kulturer. Og i dag er det vel efterhånden blevet mere eller mindre almindeligt, at få dekoreret kroppen med farver, mønstre, symboler, navne, minder eller andre personlige udsmykninger.

Jeg er igang med flere personlige projekter på min krop og bilder mig selv ind, at mit motto er No Pain No Gain. På billedet ovenfor er jeg ved at få lavet min inderarm færdig - et fint motiv af en antiknøgle med ørneagtige vinger og et silkebånd. Jeg synes selv, at det bliver flot, feminint og liiiiige mig - jeg kan godt lide unikke ting og det her er min idé og min personlige kropsudsmykning....

Men jeg ved også godt, at det ikke er alle der har et lige så afslappet forhold til tattoos som jeg har. Fordommene kan være mange. Hvad synes du? Er det hot or not? Hvordan har du det med tattoveringer?  

4 kommentarer:

  1. Jeg er en af dem der glæder sig til at følge med i dit projekt med at udsmykke kroppen. Personligt synes jeg tatoveringer kan være utroligt smukke, og virkelig fremhæve kroppen og personen de sidder på.

    Devendra Banhart har nogle fine ringe på hans underarme som jeg tit har tænkt på at kopiere. Men så kommer jeg i tanke om hvordan det føles da jeg fik den tatovering jeg allerede har, og så snupper jeg mig en småkage og en kop te istedet for til at dulme trangen...Men tak fordi du skrev at maven er et af de mest følsomme steder at blive prikket i. Det hjælper lidt. Min tatovering kommer ud af navlen for at det ikke skal være løgn, den udvidede sig helt enormt da jeg var gravid og 27 kilo tykkere...

    SvarSlet
  2. avavav, hvor er du sej. må vi mon se det færdige resultat? for det lyder dødflot, synes jeg. jeg har længe ønsket mig en skrivemaskine/blyant/lign. på indersiden af mit håndled, men jeg tør simpelthen ikke. en af mine veninder har den flotteste, farverige luftballon på indersiden af armen, og en anden har den sødeste mariehøne (hun hedder sjovt nok marie.) og jeg er fan af deres, men ak - en stor kylling der samtidig er bange for at fortryde på sigt.

    SvarSlet
  3. Jeg synes det kan være helt vildt sejt, hvis det er noget personligt man får lavet. Jeg er dog selv for meget kylling til at kaste mig ud i det ;)
    Må vi se det færdige resultat engang? :)

    SvarSlet
  4. Hej alle 3,
    Det virker til at det er tanken om, at det gør ondt, der primært afholder jer fra at få lidt ink på korpus ;) Der er virkelig stor forskel på hvor ondt det gør. Personligt synes jeg, at maveskindet er værst. Self gør det nas, men sjældent så avs, at man ikke kan holde det ud. Slet ikke faktisk!

    For mig bliver det lidt meditativt at være i det... altså, jeg fokuserer på at trække vejret og på hvor fint det bliver at få noget helt personligt for evigt. Det sætter jo gang i adrenalinen, så jeg føler mig også såden lidt høj og glad undervejs. Og sej ikke mindst, fordi jeg kan gennemføre det.

    Og så er der jo den med "jamen hvad så når du bliver gammel og rynket...." og helt ærligt, så gør det da ingen forskel om der er farve i rynkerne eller ej. Når jeg bliver 100 år satser jeg alligevel ikke på at rende rundt i bikini på Ibiza (eller hov, måske skal jeg bare være young, fun og party forevigt...) Hvem ved, måske fjerner det endda fokus fra rynkerne hvis man er pænt udsmykket på kroppen??

    Jeg så engang den sejeste, gamle surfer i Sydney. På vandet med sit bræt gav han den gas og lignende en på 17. Han kravlede i land, var mindst 70 og under vådedragten havde han de fineste, gamle tattoos. Det er da for sejt!

    På en eller anden måde har man jo sin historie med sig når man bliver tattoveret. Og det kan jeg rigtigt godt li... hvem ved, måske har jeg en sailor gemt i mig!?

    Jeg skal nok følge op med pics af det færdige resultat, men her i heelings processen er den lidt tør som en gammel elefants hud =)

    To be continued....

    PS. Anja, spring ud i det med de ringe! Det er ikke særligt slemt på armene.

    Og Linda, det ville være for übercool med en skrivemaskine eller en blyant på håndleddet - en personlig reminder "keep the good words flowing...."

    Malene, selv en kylling bliver en høne en dag ;)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...