tirsdag den 28. december 2010

Små betænksomheder

Bliver du også glad når gaverne liiiige er i øjet? Når den glade giver virkelig har spot on? Jeg gør. Så nu smækker jeg poten i vejret for en håndfuld af disse små betænksomheder i form af julegaver, der i år lå under juletræet til mig. I begejstringen har jeg vist nok sneget en ekstra ting ind på dagens GIMME FIVE liste denne gang. Woops...
1. Fodrulle fremstillet af den kinesiske træsort "Shima", der kommer fra en bæredygtig skov i det sydøstlige Asien. Den er fantastisk til trætte fødder og i brugsanvisningen står der også, at den sætter gang i kroppens naturlige udrensning. Dejlig er den ihvertfald.

2. Min veninde har givet mig 3 x massage af 20 min. Og hun er bare supergod til at tage fat i den evigt ømme nakke og skulderne, der altid trænger til at blive løsnet op for efter lange dage foran computeren!

3. En god håndcreme uden parabener i en størrelse, der passer lige til min computertaske. Duften hedder magnolia og jeg har allerede blødere hænder takket være min anden betænksomme veninde.

4. Eco Cup to-go. Jeg bruger flere timer om dagen i min bil og har altid smoothie, the eller kaffe med på farten. Denne kop passer perfekt i min cup holder i bilen, den kan vaskes i opvaskemaskinen og så er den jo bæredygtig fremfor de mange papkrus man ellers kan forbruge i løbet af et års tid. Min veninde har givet mig den fordi hun mindes engang hvor jeg var på farten med kaffe i et almindeligt krus, som stod og susede frem og tilbage i forruden på min bil!

5. Skaldyrsgafler. Jeg har ledt og ledt uden af finde dem selv... og jeg kan altså rigtigt godt lide krabbeklør, muslinger og hummerhaler i sæsonen. Nu fik jeg endelig det rette værktøj til formålet! Tak til min betænksomme Mor, der vist nok måtte finde dem online.

6. Ja hov, der burde kun være fem på denne liste. Men jeg fik altså også en spændende øko-the fra the London Tea Company. En grøn te med smag af mango og ingefær. Og nu vil jeg lige have mig en kop af denne

Har du fået betænksomme gaver denne jul?

4 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine ting! Hvor er du heldig. Jeg fik et par meget smukke hjemmestrikkede sokker med tilhørende fingerfrie vanter. En fantastisk gave at få.
    Og så er jeg jo vildt nysgerrig efter at du her på bloggen dokumenterer den tatovering jeg har set lidt af på FB?

    SvarSlet
  2. Åhhh det skal jeg nok. Jeg skriver et indlæg om det nyeste broderi så snart den er fin og helet, så jeg kan få slutfoto med ;) Det er ikke min første godt nok - har været igang et stykke tid med at pynte huden....

    Hjemmestrikkede sokker og vanter - DEJLIGT! Især i de her istider, ik?

    SvarSlet
  3. Dem glæder jeg mig til at se! Kan du ikke lave en hel føljeton over dine udsmykninger, det er så spændende at se hvad andre får lavet. Selv har jeg kun en krussedulle på maven, lavet i Amsterdam da jeg var 18, i et anfald af kådhed og væddemål. Jeg vil hellere føde 100 børn på én gang end at få en til. Det gjorde så sindssygt nas...

    SvarSlet
  4. Tak for ideen Anja. Har netop posted en blog om kropskunsten og så laver jeg da lige en følgeton over de projekter jeg har gang i.

    Hvis det er nogen trøst for dig, så er maven også et af de værste steder at få krusseduller - jeg har et stor lotusblomst på maven og det var heller ikke ren harmoni at få den lavet ;)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...