lørdag den 8. januar 2011

Curry in a hurry


Rice n curry - ja tak! Her kommer en af mine favoritter i en gul version. Rød og gule curries er knap-så-stærke som den grønne. Den gule currypaste har en anden aromatisk smag end den røde, som de fleste nok kender. Uanset farve, så er currypaste, kokosmælk, citrongræs og ingefær de bedste legekammerater. Og nemt er det også - det tager mig max 30 min. at bikse denne wokret sammen og den er en sikker vinder hver gang....du kan variere grøntsagerne og kød - både kylling, kalkun, skinke- eller oksekødsstrimler samt rejer er testet med sucess.

Du skal bruge:
(2-3 pers.)
1 tsk kokos- eller olivenolie
1 fed hakket hvidløg
1 fintsnittet rødløg
2 kartofler i små tern
En håndfuld broccolibuketter
2 gulerødder i skiver
En håndfuld sukkerærter
1 ds kokosmælk
2 dl vand
1 ds vandkastanjer
1 spsk friskrevet ingefær
3 spsk yellow currypaste
2 citrongræs-stængler
175 g black tigerrejer (evt. i soja/ingefærmarinade fra Butlers Choice)
Salt/Peber
Tilbehør: kogte fuldkornsris og evt. cashewnødder

Sådan gør du:
Svits løg, hvidløg og ingefær af i varm wok med kokosolie (brun også dit kød her, hvis du skal have kylling, oksekød eller andet end rejer som i denne version. Køddet tages op inden næste step og tilsættes igen sammen med øvrige grøntsager). Tilsæt currypaste, citrongræs, kartoffel og kokosmælk. Rør godt og kog op. Lad simre i 10 min. før du tilsætter de øvrige grøntsager (gulerødder, broccoli og sukkerærter) og vandkastanjer. Tilsæt vand og lad simre yderligere et par min. mens du svitser rejerne på anden pande. Smag din curry til med salt og peber. Citrongræs tages op inden servering. Nyd din curry in a hurry med kogte ris og cashewdrys på toppen - og spis den gerne med pinde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...