fredag den 25. februar 2011

Pasta, tomatsauce og kødboller

Den her opskrift har jeg haft lyst til at teste i lang tid. Faktisk siden Karina fra Madskriverier delte sin opskrift i oktober! Ting tager tid, men nu har jeg kastet mig ud i at lave min egen version med inspiration fra Karinas fantastiske opskrift. Meet the balls, the meatballs... og den smagfyldte tomatsauce, der sikkert ville være Godfathers yndlings... nu tager jeg dig med til Italien for det er tid til, at du varierer din klassiske spagetti med kødsauce.

Du skal bruge:
500 g fuldkornspasta eller spagetti
Parmesanost

Kødboller:
400 g oksekød
1 hvidt brød skåret i tern
1 dl mæk
1 æg
1 tsk basilikum
1 spsk sennep
Salt og peber
50 g revet parmasanost

Tomatsauce:
1 finthakket løg
2 finthakkede fed hvidløg
1 spsk Lene Hansson kryddersalt
1 tsk basilikum (eller end håndfuld frisk)
1 boullion
1 spsk balsamico eddike
680 g mosede tomater (eller 2 ds hakkede)
1 cm rød chili i fine tern
2 spsk creme fraiche
2 dl mælk
Sådan gør du:Start med at lave kødboller. Kom brødtern - uden skorpe - i en skål sammen med mælken. Lad det stå et par min. og blive blødt. Tilsæt så sennep, krydderier og oksekøddet. Rør farsen godt sammen inden du tilsætter æg samt salt og peber. Rør det sammen igen og kom det revede parmasan i farsen. Form kødbollerne med en lille ske og steg dem i olivenolie på en pande i et par minutter på hver side.


I en gryde svitser du det hakkede hvidløg, chili, løg og Lene Hansson kryddersalt med olivenolie. Tilsæt herefter de mosede tomater sammen med boullion og 2 dl mælk. Kog op. Tilsæt så 1 spsk balsamico eddike og krydderierne. Lad simre 5-10 min. og tilsæt evt. lidt vand hvis det er for tykt. Kom tomatsaucen i en blender og blend med creme fraiche det til saucen bliver jævn og fin. Smag til med salt og peber. KOm tilbage i gryden og varm op. Bland kødbollerne i saucen og server med fuldkornspasta og evt. lidt ekstra parmasanost på toppen! Mums!

4 kommentarer:

  1. mmh, vi lavede faktisk også tomatsuppe igen med hjemmebagt foccacia. min svigermor laver de bedste 'kanonkugler' - jeg skaffer lige opskriften på et tidspunkt, men de lyder a la dine. god weekend, m.

    SvarSlet
  2. Uhm, det ser lækkert ud. Har her til aften fået lasagne med en hjemmelavet tomatsovs der smagte af nul og nix ... så bliver man sgu en smule skuffet. Næste gang må vi prøve denne.

    Lene Hanssons kryddersalt er rigtig lækker, den står også på hylde. Og så lige et tillægsspørgsmål ;) Kommer alle krydderier fra Urtekram i de fine små dåser fremover? Jeg synes det er så lækker emballage ... men det er alt jo derfra.

    SvarSlet
  3. Altså sådan en omgang god tomatsauce med kødboller, det er comfort food i højeste potens, efter min mening :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  4. Denne ret er helt sikkert comfort food for mig! Og den skal klart på hverdagslisten med de nemme, men superlækre retter!

    @ Maria, Lene Hanssons krydderier kommer ikke i metaldåserne, men forbliver i glas med skruelåg. Det virker også ganske prakisk for mig. Mht. kryddersalten, så er det en HELT fantastisk blanding som giver et godt resultat uanset om du skal lave guacamole, lasagnesauce, tomatsauce eller andet, der har brug for et miks af hvidløg, paprika, salt og grønne krydderier! Jeg er storforbruger.... men ellers har du ret, de andre krydderier er så smukke nu i de fine dåser!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...