lørdag den 12. marts 2011

Femkornsgrød med dadler, æbler og kanel

Uhmnnn grød! Jeg er blevet lidt vild med det igen her hvor jeg har været sløj. Det er som om, at grød bare giver morgenpower til at stå imod dagens gerninger på en rar og mættende måde. Min favorit er denne udgave med femkornsflager, dadler, friskrevet æble og kanel fordi den smager så lækkert, at jeg glæder mig helt til at stå op.

Du skal bruge:
2 dl femkornsflager
2 dadler i skiver
1 friskrevet æble
2,5 dl vand eller mælk
Vaniljepulver
Kanel
Lidt salt

Sådan gør du:
Kom flager, dadler og vand i en gryde med lidt salt. Kog op under omrøring og sørg for, at det ikke brænder på. Tilsæt vaniljepulver (gerne en del) og kog til vandet er væk og grønden er fin og ikke for indtørret. Serveres med friskrevet æble og masser af kanel på toppen. Mums!

3 kommentarer:

  1. Jaaa skønt! Grød er det bedste om morgenen. Håber du er frisk igen og tak for inspirationen til at peppe mine egne kogte korn op. Kram.

    SvarSlet
  2. Uhmm, hvem der bare kunne komme til brunch hos dig - og frokost og aftensmad og natmad ;)

    SvarSlet
  3. Vi kan da bare lige lave en blogger brunch i det midt-vestjyske en gang! Så koger jeg gerne en klat grød!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...