onsdag den 20. april 2011

Ramsløgpesto

Jeg føler mig heldig og er fuldstændig fyldt af kærlig taknemmelighed! Påskeharen har nemlig været forbi med en pakke med den skønneste overraskelse - nemlig den bedste pesto jeg har smagt nogensinde! Den betænksomme giver og pestomager er selveste Anja, som er en stor øko-inspirator for mig. Jeg har længe drømt om selv at høste ramsløg og bruge dem i mit køkken, men i det vilde vestjylland er det endnu ikke lykkedes mig at finde de grønne, hvidløgsduftende planter. Så stort tak og kys til Anja, der har været så sød at give mig denne uforglemmelige smagsoplevelse.

Har lige hapset et pitabrød med ramsløgpesto og jeg siger jer, det er vanedannende.... nu håber jeg bare, at Anja åbner en ramsløgs-biks i nærheden af hvor jeg bor! Ellers har hun faktisk også været så gavmild at dele opskriften på hendes ramsløgpesto - og det er altså NU, at ramsløgene er klar til at blive høstet....

5 kommentarer:

  1. Mmm, det lyder lækkert! :P Og har en virkelig flot farve!

    SvarSlet
  2. Jeg gnækker videre og tænker at det er lidt som når narkohajer skal have folk hooket på deres stof. Første gang er gratis, men så har man også folk i sin hule hånd. Når du begynder at drømme om den om natten og selv er løbet tør, så falder hammeren i form af en meget dyr pesto fra Østjylland.
    Dejligt at du kunne lide den, jeg blev så glad af at sende den til dig som overraskelse at jeg tror jeg vil til at gøre den slags noget mere. Gode gerninger for ens egen skyld, måske ikke helt karmisk korrekt, men rart alligevel.

    SvarSlet
  3. Hvor betænksomt og dejligt.

    SvarSlet
  4. Jeg har også en hemmelig dagsorden om at skulle jagte ramsløg her i Aalborg ;) hvis der da r nogle

    SvarSlet
  5. hvor er hun betænksom hende anja. og hvor er du heldig. jeg gad så godt smage:)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...