onsdag den 11. maj 2011

Rabarber-muffins med hvid chokolade og lakridsdrys

Almanak-kogebogen har sådan givet mig lyst til at lave ting med rabarber. Og så har åbenbart også rabarber i egen have, hvilket var en positiv overraskelse. Jeg har høstet flere gange i haven for at bage muffins eller lave coulis med rarbarber til pandekager. Men den her opskrift på rabarbermuffins er altså den bedste so far fordi den kombinere den bløde, hvide chokolade med de bløde rabarber og så piftet med himmelsk lakridssmag!

Du skal bruge:
(ca. 12 muffins)
2 rabarber
2 spsk rørsukker
80 g blødt smør
180 g rørsukker
3 æg
100 g hvedemel
2 tsk bagepulver
50 g knuste markroner eller kokosmel
1 Guldbarre med hvidchokolade og knas
Lakridsrodspulver til drys

Sådan gør du:
Rengør rabarber og skær top + bund af dem. Snit rabarberne i små skiver og lad dem trække med 2 spsk rørsukker i en skål i 15 min. Rør det bløde smør og rørsukker godt sammen. Tilsæt så 1 æg adgangen og rør det grundigt sammen før du tilsætter næste æg. Knus markronerne fint og bland dem med hvedemel og bagepulver. Tilsæt melblandingen lidt efter lidt mens du rører dejen sammen til den bliver fin og ensartet. Fordel rabarberstykkerne i muffinsformene og hæld herefter muffindejen i formene. Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min. eller til de er sprøde og gyldne ovenpå.

Når kagerne er afkølet laves et vandbad for at smelte den hvide chokolade. Pas på det ikke klumper så hav tålmodighed og omrør forsigtigt under smeltningen. Du kan enten vælge at tilsætte lidt lakridsrodspulver i den smeltede, hvide chokolade eller drysset det på toppen af dine muffins efter de har fået lidt hvid chokolade. Jeg brugte lakridsblandingen fra Aroma Spices, som er et miks af lakridsrodspulver, fennikel, anisfrø og andre skønne ting. Du kan også sagtens anvende ren lakridsrodspulver f.eks. fra Urtekram.

Uhmmm... tror næsten jeg smutter i haven for at høste flere rabarbere så jeg kan bage endnu en portion!

10 kommentarer:

  1. Hold da op hvor lyder de lækre!! Jeg må ud og jagte flere rabarber :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Stjerneformede muffins forme! Waw!

    SvarSlet
  3. @ Birthe - jeg kan hellere ikke få nok af rabarber i år! Flere af dem, tak ;)

    @ fasterfis, de fine muffinforme er købt i Notre Dame i KBH og er supergode!

    SvarSlet
  4. Hej Marian :-)
    Skal helt klart prøve din opskrift af med alle de rabarber jeg har i haven. Jeg kan se, at du har brugt en bestemt slags lakridsrodspulver - kan man bruge den vi fik fra Urtekram? Har nemlig været lidt i tvivl om hvad man kan bruge den til. Meget gerne andre ideer til hvad man bruger lakridsrodspulver til.
    Bedste hilsner
    Anette :-)

    SvarSlet
  5. Hej Anette,

    Du kan sagtens bruge Urtekram lakridsrodspulver - det smager fantastisk ovenpå hvid chokolade nemlig! Jeg bruger lakridsrodspulver i smoothies, mikser med mandler og rosiner eller drysser lidt oven på yoghurt. Lone Kjær har faktisk netop skrevet et blogindlæg om emnet også - de er flere gode anvendelsesmuligheder. Du kan læse dem her:
    http://lonekjaer.dk/blog/2011/05/hvor-kan-jeg-bruge-lakridspulver/

    Knus Marian

    SvarSlet
  6. Pga. dine lækre billeder fik jeg totalt muffins-abstinenser og var nødt til at købe en i dag ;)

    SvarSlet
  7. Åhhh jeg har lige testet lakridspulver oven på koldskål! Det smager fantastisk også... uhmnnn!!

    SvarSlet
  8. Dine tests virker, Alex :) Velkommen på Brændstof!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...