lørdag den 25. juni 2016

MUFFINS: Hjemmebagte blåbærmuffins med koldskål

Muffins og blåbær i kombi med sommerhittet - koldskål. Det holder! De her muffins er lette at lave og smager skønt. Perfekt bageprojekt til våde sommerregns-dage som i dag… Du kan bruge friske eller frosne blåbær - eller erstatte med andre bær hvis du hellere vil have hindbær-muffins. Uhmnnn… Det er lidt svært at smage koldskålen i de færdige kager, men en snert af koldskål-smagen er der da.

Du skal bruge:
(10-12 stk.)
160 g frosne blåbær
2 æg
100 g blødt smør
140 g rørsukker
270 g hvedemel
2 1/2 dl koldskål
1 tsk natron
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
Knivspids salt

Sådan gør du:
Pisk æg og sukker til en luftig masse. Tilsæt det bløde smør, pisk godt igen og kom så koldskålen i. Pisk grundigt endnu engang. Bland mel, natron, bagepulver og salt. Kom melblandingen i æggemassen og rør det hele godt igennem til dejen er jævn og fin. Vend til sidst de frosne blåbær i dejen og sørg for at de er fordelt. Kom dejen i muffinsforme - gerne rigeligt så de bliver flotte og store. Bages i en forvarmet ovn i 20 min. ved 180 grader.

4 kommentarer:

  1. De ser bare gode ud, en skam jeg ikke kan nå at bage før bålet. Mangler lige snobrødsdejen :-). Hvis du ikke går efter frosting med citronriv, vil jeg anbefale denne glasur, som jeg (i mangel af bedre faktisk) lavede sidste weekend, og jeg var ret begejstret :-). Flormelis, 1-2 spsk græsk yoghurt 10% og friskpresset citronsaft for resten, ville sikkert være super med friskpresset appelsinsaft også, tænker jeg.

    SvarSlet
  2. Der skal ALTID ALTID ALTID frosting på en cupcake/muffin - så do it ;-)

    SvarSlet
  3. Uhm, koldskål og muffins i skøn forening. Det kan kun være et hit! Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  4. @ Anja, jeg prøver at lave din frosting selv! Jeg mislykkes ALTID med at lave glasur eller frosting nemlig. Tak for tippet.

    @ Kusine Tine, ja ja... men når nu konen her ikke har evnerne...

    @ Malene, nemlig en dejlig kombi af sødt og syrligt... uhmn. Jeg har taget resten med på job i dag =)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...