tirsdag den 5. juli 2011

Grøn asparages-suppe med rejer


Den her sommer er jeg bare vild med grønne asparages! De hitter med spegeskinke på grillen, i sommersalater og senest i denne vidunderlige suppe, som jeg har fundet i min lige-så-vidunderlige Almanak-kogebog. Opskriften er nem og perfekt som forret eller tøsemad. Prøv selv denne version, som jeg har lavet med udgangspunkt i Claus Meyers opskrift. Og ja, så hitter suppe jo altid når der er regnvejr i min verden...

Du skal bruge:
1 bundt grønne asparges
1 rødløg i tern
1 spsk rapsolie
1/2 l vand
1 tern hønseboullion
2 spsk æblecidereddike
1/2 dl creme fraiche
1 spsk rygeost
100 g rejer
Salt
Peber

Sådan gør du:

Knæk roden af de grønne asparags, rengør dem og snit så hovedet af alle asparages. Resten snittes i stykker på ca. 1 cm. Hak løg fint og svits dem i rapsolie sammen med asparagessnitterne i en gryde. Kog vand og hønseboullion op i en anden gryde. Hæld det kogende vand over de sauterede løg og asparages. Kog et par minutter og kom så det hele i blenderen. Blend sammen med creme fraiche til suppen er jævn. Sigt så suppen tilbage i gryden så du får de værste trevler fra aspargsene væk. Smag til med salt, peber og æblecidereddike. Bland rejer med aspargshovederne. rygeost og lidt rapsolie. Varm suppen igennem og ser ver med et par skefulde af reje-rygeostblandingen på toppen. Velbekomme!

2 kommentarer:

  1. Mmm.. Den ser super lækker ud, den suppe. Grønne asparges er bare det bedste! :) Tak for opskrift, den skal vi helt sikkert prøve inden længe. Kh. MetteSofie

    SvarSlet
  2. Hej MetteSophie,

    Opskriften er også bare SKØN. Og meget sommeragtig nu hvor de grønne asparages er så gode... glæder mig til at høre hvad du synes om den!

    KH Marian

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...