søndag den 14. august 2011

Æblekage med stjerneanis


Et af mine ynglingskrydderier er stjerneanis! Krydderiet stammer fra Kina og er brugt utroligt meget i asiatisk madlavning. Stjerneanis er en af de 5 krydderier i den kendte blend: Chinese 5 spice. Det er et utroligt smukt krydderi og er derfor helt oplagt at bruge hel. Det kan være i syltede ting eller braiserede retter. I Kina bruges stjerneanis meget sammen med svinekød og and. Men der er også andre muligheder!! Sammen med frugt er den nemlig også helt genial! Æblesæsonen er over os og derfor skulle du prøve denne æblekage med marcipan, mandler og stjerneanis.
 
Du skal bruge:
Dej
250 g god marcipan
4 æg
60 g smeltet smør
45 g mel
1-2 tsk pulveriseret stjerneanis

Fyld
500 g skrællede æbler i tern
100 g sukker
100 g smuttede mandler

Sådan gør du:
Marcipan og æg blendes i en foodprocessor til en lind masse. Det smeltede smør vendes i massen. Stjerneanis og mel vendes i. Dejen fyldes i en smurt springform. Smør den med smeltet smør og drys med sukker. Kom æbler, sukker og mandler i en skål og rør det sammen. Kom æblefyldet oven på dejen i springformen og pres fyldet ned i dejen. Kagen bages i 40 min ved 170-180 grader. Server kagen med creme fraiche eller pisket fløde. Velbekomme!

Kender du stjerneanis og hvad bruger du den til?

6 kommentarer:

  1. Ajaj, det hørtes utrolig godt ut! Jeg fikk en nydelig dansk jordbærterte en gang som smakte så herlig av marsipan, lurer på om deigen var laget som denne! Her er det bare å prøve seg kjenner jeg :D

    SvarSlet
  2. Jeg er ikke sikker på at den er helt som den fra jordbærtærten, men ja - prøv den alligevel. :)

    SvarSlet
  3. Det lyder mums, men ikke flere kalorier til mig denne weekend. Måske næste? ;)

    SvarSlet
  4. Jeg elsker bare æblekager og tærter. Men jeg har også fået riiigeligt med god mad i denne weekend, så jeg gemmer også opskriften til næste gang der kommer gæstebud! Tak for inspirationen, Alex! Det er virkelig gode opskrifter du har i dine arkiver!

    SvarSlet
  5. Velbekomme - godt at høre at det kan friste :-)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...