onsdag den 14. september 2011

Pizza Love

Pizza behøver slet ikke være så usundt og junk food-agtigt hvis du selv bager dem så du har styr på ingredienserne i både dej og topping. Vi altid vores pizzaer selv af økologisk durumhvedemel og fuldkornsdurummel. Og hjemmepizzariaet er altså både sundere, billigere og derfor ægte hverdagsluksus hos os. Det er ren Pizza Love!! Skab "Little Italy" stemning i dit køkken med denne fabelagtige pizzadej, der giver 3 mellemstore pizzaer med en fin, tynd bund og som du selv kan toppe med dit yndlingsfyld:

Du skal bruge:
25 g gær
2 tsk. honning
1½ dl lunken vand
1 spsk. havsalt
1 spsk. olivenolie
125 g fuldkornsdurummel
125 g durumhvedemel

Sådan gør du:
Opløs gær og honning i vandet og lad det stå 5-10 minutter. Tilsæt så salt og olivenolie. Tilsæt mel og rør grundigt med røremaskine (eller ælt i hånden). Ælt gerne i 5-10 til dejen er jævn og fin. Hæves i 30 minutter under et vådt klæde. Del dejen i 2-3 stykker og rul hvert stykke fint ud til en flad pizzabund. Tænd oven på 250 grader og lad din bagesten eller en bageplade blive varm i ovnen samtidig. Top med tomatsauce og dit favoritfyld. Kom pizzaen i den forvarmede ovn på den opvarmede bageplade - bag i 15 min.

Brændstof Pizzakort
Med masser af forsøg i hjemmepizzariet er vi kommet frem til 4 totalt-yndlings-toppings til vores personlige pizzamenukort

1. MEAT the folks

Spicy oksekødsauce, pepperoni, skriver af økologiske pølser, friske tomater, chili-krydderi og masser af frisk basilikum. Parmasan- eller mozarellaost.

2. Wham bam thank you Ham
Pikant tomatsauce fra Urtekram, tynde skiver af god kvalitetsskinke, friske tomatskiver og Lene Hansson kryddersalt på toppen. Med klassisk revet mozarellaost.

3. Potato/potato

Eller Pizza Bianco! Bunden males med olivenolive blandet med finthakket, frisk rosemarin og masser af fintrevet hvidløg. Toppes med tynde skriver tomat og rødløg. Med frisk mozarellaost og parmasan for den bedste kombi.

4. Apple Jack

 Tynde skriver af æble i selskab med gedeost. En mere sødlig og måske nærmest dessertagtigt pizzaversion - men friske æbler og gedeost er fantastiske legekammerater. Giv gerne lige lidt salt og et squeeze olivenolie inden du sætter i ovnen.

10 kommentarer:

  1. MUMS! Elsker hjemmelavet pizza! Især med kartoffel :D Og så er det også rigtig hyggeligt at lave.
    Jeg vil gerne bestille én af hver - bringer du ud? :P

    SvarSlet
  2. Årh hvad - det ser yummy ud :-)
    Har læst på en anden blog, at man i byggemarkeder kan købe en granitflise til omkring 35 kr og få samme resultat, som med en dyr pizzasten til flere hundrede kroner. Det skal jeg da vist ned og ha fat i, så vi kan få pizza snart :-)

    SvarSlet
  3. @ Anja, det er måske liiiidt langt at bringe til Holland? De bliver jo kolde og slatne på sådan en tur!

    @ Tine, det er da et ret godt tip, selvom jeg godt tror, at man kan finde ok-billige bagesten også!

    SvarSlet
  4. jeg bestiller altså også meget gerne. helst en nummer 3! haps/haps.

    SvarSlet
  5. Argh ... største problem er jo nu, at vælge i mellem alle de gode forslag!

    SvarSlet
  6. ok, ok - så sælger jeg dem som slices ud af køkkenvinduet :)

    SvarSlet
  7. Du må gerne smide en på min adresse, næste gang du kører forbi ;) Bunden ser sprød og lækker ud.

    SvarSlet
  8. Nr.3 er især fremragende med kartoffel på ;)

    SvarSlet
  9. @ Malene, jeg kan da godt lige være pizzabud en hverdagsmorgen omkring kl. 7 når jeg suser gemmen din by! Men du skal nok lige varme pizzaen op selv ;)

    @ Mette, uhmn ja, kartoffelpizza er min nye livret!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...