mandag den 5. september 2011

Svampejagt og risotto


I fredags var jeg på svampejagt med et par søde veninder. Vi jagtede rørhatte og kantareller og selvom jeg ikke har fundet Vestjyllands allerbedste svampespot til os og stadig er helt nybegynder som svampejæger, så fandt vi alligevel nok til aftenens lækre risotto! Kantarellerne smager fantastisk sammen med frisk persille, hvidvin, hvidløg og masser af god parmesan. Opskriften har jeg fået af Mette, der også var med på svampejagt og som nok er den jeg kender, der laver allerbedst italiensk mad.

Du skal bruge:
En klat smør
Ca. 1 spsk oliven olie
1 revet løg
2 fed hele hvidløg
5 håndfulde risotto-ris f.eks. Arborio eller Carnaoli
1 glas hvidvin
1 stor håndfuld revet parmesanost
1 stor håndfuld friskhakket persille
2-3 håndfulde tørrede, udblødte svampe
1 liter god boullion
Salt og peber


Sådan gør du:
Smør og olivenolie opvarmes. Svits løg og hvidløg klares heri. Når løget er klaret kommes risene i, som "ristes" af. Når risene er let-gyldne tilføjes hvidvin. Fra dette trin skal mine ris koge i ca. 20 min, men det kan afhænge af ristype. Det er meget vigtigt at hvidvinen er absorberet i risene inden man begynder at tilføje bouillion. Der skal tilføjes lidt bouillion af gangen, under konstant omrøring. Der skal først tilføjes mere bouillion når man har en fornemmelse af at den foregående sjat er absorberet. Fortsæt til ca. 5 min. før risene er færdige, her skal der fortsat være væske risene kan absorbere, men nu skal parmesan, tørrede/udblødte svampe samt
 salt og peber tilføjes. Risene skal stadig have lidt "bid". Persille røres i lige før servering. Velbekomme!

5 kommentarer:

  1. Uhm det var da en fin høst - særligt kantareller er det rene guld.

    /Lise

    SvarSlet
  2. Jeg har også lige fået øjnene op for skovens guld. Jeg håber, at jeg kan nå at finde flere kantareller i år for vejret har vist været rigtigt godt til dem. Hvad bruger du mon kantareller til Lise?

    SvarSlet
  3. Mmm, jeg elsker risotto! Jeg synes, at det er så hyggeligt at lave :)

    SvarSlet
  4. Sikke en lækker omgang I fik fundet :) De smager altså bare bedre når man selv har plukket dem!

    SvarSlet
  5. @ Frk B: me too - hvad kommer du i din risotto?

    @ Ditte: det smager nemlig bare meget bedre når man selv har høstet! Uhmnnn

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...