fredag den 7. oktober 2011

Faglig stolthed


Selvom de fleste ved, at jeg er den vildeste øko-nørd, så forsøger jeg at spare jer for alt for meget reklame for mit faglige arbejde her på bloggen. Men nu kan jeg simpelthen ikke lade være. Jeg er nemlig fyldt med faglig stolthed fordi et kæmpestort projekt, som jeg har været involveret i et flere år, netop er nået i mål: 4 økologiske madkits, der gør det let at lave aftensmad til hele familien. Og i modsætning til konventionelle udgaver, så har vi fokuseret på alt det sunde og arbejdet os uden om e-numre, tilsætningstoffer og alt muligt andet skidt! En genvej til aftensmåltidet, som kan serveres med god samvittighed fordi det er fyldt med fuldkorn, rene økologiske krydderier og hvor du kun selv skal stå for at købe de friske råvarer (kød og grønt) efter anvisning på pakken.

Projektet har været en kæmpe udfordring fordi det faktisk er enormt svært, at fremstille økologi på denne måde og til forbrugervenlige priser.... det er også derfor, at du stort set kun finder konventionel semiconvenience på supermarkedshylderne. Trods de talrige udfordringer, så er resultatet altså blevet virkelig godt efter min mening, og jeg er pavestolt af at have været projekleder på konceptet!

Har du smagt dem? Så er vil jeg selvfølgelig meget gerne høre hvad du synes....Og så tager jeg lige arbejdskasketten af igen og sparer jer for yderligere produktreklame. Men er det ikke bare topsejt når økologi og nemhed går hånd i hånd på denne måde?

13 kommentarer:

  1. Rent ud sagt - så har du sgu emmervæk også en god grund til at være stolt! De madkits er rigtig gode!

    Vi har indtil videre prøvet Kylling i karry & kanel og Fuldkornslasagne. Sidstnævnte var jeg især vild med. Det var en rigtig god smagsoplevelse i forhold til den, nu kedelige, tomatsovsvariation vi laver herhjemme.

    Det er genialt at det er lykkes at lave hurtig mad UDEN e-numre og tilsætningsstoffer - jeg er stor fan.

    SvarSlet
  2. Har du været involveret i det projekt? Sejt! Jeg har ikke smagt dem endnu, men synes konceptet er helt forrygende!

    SvarSlet
  3. Jeg kunne godt lide den marokkanske gryderet, men fuldkornslasagnen, brød jeg mig ikke om. Jeg synes ikke at smagen var særlig god og at krydderiblandingen er sådan lidt syntetisk i smagen. I bund og grund mener jeg at det er lige så hurtig at lave retterne selv, men jeg kan godt se fordelen ved noget eksotisk - som marokkanske gryderet er for mig - hvor man så ikke behøver at gå ud og købe en masse forskellige krydderier :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  4. De skal helt sikkert prøves. Jeg skal bare lige have støvet dem op inde i Hobro.

    SvarSlet
  5. @ Maria, det varmer mit øko-hjerte, at du er fan og har smagt retterne med glæde. TAK!!

    @ Ida, jeg har fungeret som projektleder på konceptet men er omgivet af virkelige dygtige produktudviklere, specialiserede kollegaer og samarbejdspartnere. Håber du har lyst til at smage :)

    @ Birthe, Tak for din konstruktive test af produkterne. Det er virkelig gode indspark! Du er jo også den vildeste køkkenhaj, så sådanne madkits er du nok ikke umiddelbart målgruppen for. Men sagen er stadig den, at de konventionelle versioner sælger i kæmpestore mængder, så derfor må der altså være mange danske forbrugere, der ikke kan overskue at lave aftensmad og som selv er vant til at lege med krydderimix i køkkenet. Det er netop dem, som vi gerne vil give en håndsrækning og en genvej med de her øko-madkits. For hvis man skal skyde genvej, så skal det altså være med gode, lødige og økologiske produkter... Men er glad for, at du godt kunne lide den marokkanske gryderet trods dine gode køkkenkompetencer :)

    @ Malene, jeg håber du støver dem op i Hobro. Ellers ved jeg hvor de findes i Mariager ;)

    SvarSlet
  6. Uh, dem må man prøve, og sende dig en tanke :)

    SvarSlet
  7. Jubiii Karla! Jeg håber du kan lide dem... jeg er især vild med den Marrokanske gryderet! Glæder mig til at høre hvad du synes :)

    SvarSlet
  8. Tak for rosen, som jeg nærmest blev helt flov over ;-)
    Jeg ved godt at det nok ikke lige er rettet mod en som mig - og andre madbloggere - men jeg vil dog sige at hvis det smager godt, så vil jeg ikke afvise at købe det. Og jeg syntes bestemt at den marokkanske gryderet ville være pengene værd.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  9. Det er jeg glad for at høre Birthe! Det er i hverfald så cool, at du har smagstestet dem og jeg suger alt feed back til mig, da det altid er relevant at se på forbedringer når man har lanceret sådan et helt nyt koncept :)

    De bedste hilsner,
    Marian

    SvarSlet
  10. Har godt set dem i Irma, er der nogle af dem du kan anbefale til noget vegeyarisk mad?? (ja sorry jeg altid vege-nørder her inde hos dig!)

    SvarSlet
  11. Det gør INTET Pille! Min kollega, der er produktudvilker er også vegetar og har i hele processen kun prøvesmagt versionerne uden kød - Jeg vil nok anbefale dig at prøve Marrokansk Gryderet eller Thaiwokken uden kød så :)

    SvarSlet
  12. Tillykke med det Marian - det ser rigtigt spændende ud! Jeg synes det er fantastisk når sund mad også er nem mad. Jeg har dog ikke selv prøvet dem - bor jo ikke i Danmark ;O)

    /Lise

    SvarSlet
  13. 1000 tak Lise :) Jeg håber du får fingrene i æskerne næste gang du så er på visit i det danske land!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...