lørdag den 8. oktober 2011

Porcheret æg med citronhollandaise

Hvis du har sovet længe og morgenmåltidet begynder at nærme sig brunch i stedet, så prøv at lave porcherede æg med citronhollandaise. Det er både lækkert og lidt utraditionelt dansk morgenmad til en forandring. Måske en idé hvis du får gæster til brunch en dag. Jeg fik tit Eggs Benedict da jeg boede i Sydney, men det er sjældent at jeg finder det på menukortene herhjemme. Inspireret af en opskrift i Spis Bedre har jeg derfor lavet min egen version, som jeg klart kan anbefale.

Du skal bruge:

1 l vand
3 spsk hvidvinseddike
1 æg pr. pers.
1 skrive rugbrød pr. pers
Lidt karse
Rå løg
Tomatskiver
Salatblade

Til citronhollandaise

50 g smør
1 æggeblomme
2 spsk hvidvin
Lidt salt
Masser af citronsaft

Sådan gør du:
Start med æggene. Kog vandet op i en gryde hvor hvidvinseddiken er tilsat. Når vandet koger slår du et æg ud adgangen i en kop. Ægget hæles forsigtig i det kogende vand og koger i ca. 2-3 min. før det tages op med en hulske. Lad dryppe af f.eks. på en serviet. Når du har kogt alle æg kan du begynde på saucen. I en anden gryde smeltes smørret ved svag varme. Rør æggeblomme og vin sammen i en skål. Hæld det smeltede smør i en anden skål og kom så æggeblomme og hvidvin i gryden. Tilsæt smøret lidt ad gangen i gryden mens du pisker grundigt. Tag evt. gryden af blusset så du ikke brænder noget på. Pisk til saucen jævner og tilsæt så citronsaft og smag til med salt og peber.

På en rugbrødskive med grøn salat anrettes det porcherede æg med den lune citronhollandaise, friskklippet karse, skiver af løg og tomat samt lidt salt og peber. I Spis Bedre serverede de med røget laks og trøffelspinat, så det kan du også prøve. Jeg kan bare godt lide en mere enkelt version af porcheret æg. God morgen og Velbekomme!

5 kommentarer:

  1. Det ser megamums ud!!! Min alleryndlingsmorgenmad er eggs benedict, men det der ser mindst lige så lækkert ud :-)
    Serverer du det næste gang, jeg kommer på besøg? ;-)

    SvarSlet
  2. Lyder som en ny og spændende udfordring. Synes faktisk det er utroligt hyggeligt at bruge tid i køkkenet på varm mad om morgenen i weekenden. Du er super god til at anrette :-)

    SvarSlet
  3. @ Tine, den sætter vi på morgenmadsmenuen når du kommer på ferie næste gang ;)

    @ Anette, jeg elsker også kreativ morgenmad når der er tid til det. Og gerne varmt mad for til hverdag går morgenmaden så hurtigt....

    SvarSlet
  4. Ja så skal jeg da vidst lige lære at porchere æg først :-)

    SvarSlet
  5. Det er også første gang jeg har prøvet at porchere æg og det er faktisk ikke som kompliceret, som man lige skulle tro. Der skal blot 3 spsk hvidvinseddike i vandet og så slår man ægget ud i en skål og kommer det suuuuperlangsomt i det kogende vand med eddiken og koger det i ca 2 min. Vupti Vupti....

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...