lørdag den 29. oktober 2011

Raita - indisk tzatziki

Raita er en slags indisk tzatziki, som jeg har smagt på flere indiske restauranter i udlandet. Tror, at den findes i forskellige versioner, men udgangspunktet er yoghurt og agurk ligesom den græske tzatziki. Jeg synes personligt at Raita er bedst med alm. yoghurt frem for den tykke græske yoghurt og så foretrækker jeg også at tilsætte masser af frisk mynte.

Du skal bruge:
2 dl. yoghurt natural
2 spsk. finthakket frisk mynte
1/2 revet agurk
1 fed revet hvidløg
En knivspids stødt spidskommen
Lidt citronsaft
Lidt salt og peber

Sådan gør du:
Bland yoghurt, revet agurk, hakket mynte og revet hvidløg. Tilsæt så spidskommen og lidt citronsaft og smag til med salt og peber. Serveres som tilbehør til f.eks. Tikki Masala eller butter chicken og gerne med hjemmebagt naanbrød dertil. Velbekomme!

5 kommentarer:

  1. Uhm, jeg tror vi er nødt til at sætte flere indiske retter på menuen det næste stykke tid :)

    SvarSlet
  2. Hvor er den fine skål fra?

    SvarSlet
  3. @ Maria, indisk har også været rigeligt på menuen hos os, som man måske kan gætte! Men det lidt tunge, krydrede mad passer bare godt til de her grå og kolde dage!

    @ Malene, den er fra LagerHaus købt i Malmö. De havde en hel serie af skønne sager med det mønster på. Er ret glad for skåle, så valget faldt på den :)

    SvarSlet
  4. Apropos mine vovser, så overvejer vi faktisk en lille get-away til foråret, og så mangler hundene jo en barnepige, men Rasmus er ikke meget for, at de skal være nogen til besvær. Jeg må se, om jeg ikke kan få ham overtalt til, at de muligvis skal et smut til Holstebronx alligevel ;)

    SvarSlet
  5. Jubiii! Det ville jeg elske! Virkelig... jeg har en lille have de kan tumble sig i og så kan de smugkigge ind til naboens fine husky gennem hegnet!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...