tirsdag den 18. oktober 2011

Rødbedeboller med spelt og fiber

Rødbeder er både flotte, sunde og så oser de af efterår for mig. I denne opskrift smager de ikke rigtigt igennem, men tilgengæld giver de bollerne en særlig barbiefarve, der er lidt underholdende. Vi fik dem lune til suppe, men jeg er sikker på, at de er ligeså gode med ost, smør eller andet på toppen.

Du skal bruge:
1 dl havregryn
1/2 dl Fiberbageblanding
1 spsk græsk yoghurt
1 tsk honning
5 cm revet rødbede (2 spsk ca.)
25 g gær
7 dl sigtet speltmel
2 dl kogende vand
Lidt salt

Sådan gør du:
Kom havregryn og fiberbageblanding i en skål og hæld kogende vand, honning og græsk yoghurt over. Lad afkøle til det har stuetemperatur og rør gæren ud og tilsæt lidt havsalt. Kom de revet rødebede i og tilsæt melen lidt efter lidt mens du ælter grundigt (eller lader din røremaskine gøre arbejdet for dig). Hvis dejen er alt for klisteren så tilsæt lidt mere mel. Den skal slippe skålen og være jævn, fin. Lad hæve tildækket i 30 min. Ælt kortvarigt igen og klat så bollerne ud på en bageplade. Efterhæv i yderligere 30 min før du bager dem i 15 min. ved 200 grader.

6 kommentarer:

  1. Du godeste - og så jeg som har et par bøtter med rødbeter, nylig høstet - oppskrift som på bestilling!

    Selv om jeg egentlig var i fiske-hjørnet i dag...

    SvarSlet
  2. Jamen det er jo helt perfekt timing, Fie =) God bagelyst til dig!

    SvarSlet
  3. Jeg elsker af åbenlyse årsager rødbede brød. Laver tit, bare for synets skyld ;)
    Dit ser også meget lækkert ud!

    SvarSlet
  4. hvor er de bare topfine. havde aldrig tænkt, man ku' lave rødbedeboller - men selvfølgelig kan man det:)

    SvarSlet
  5. Wauw!!! Er helt vild med den lyserøde dej - er sikker på de kan komme med på listen, når jeg skal have bagedag med datteren igen ;-)

    SvarSlet
  6. @ Pille, jeg burde måske have navngivet dem Fasterfis' bagværk i stedet?!

    @ Linda, rødbederne smager ikke af meget i de her boller, men de er jo sunde og pæne

    @ Anette, er sikker på, at din datter vil være vild med de lyserøde girly boller :)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...