søndag den 9. oktober 2011

Would you like a mint??

Til dagligt arbejder jeg en del med at udvikle “spice” produkter til UK. De har en fantastisk varieret madkultur, da den etniske befolkningssammensætning er meget meget varieret. Indisk, Thai, Caribisk, Marrokansk, etc, etc og selvfølgelig det man kunne kalde “Britisk”.

Det virkeligt spændende er også, at alle disse madkulturer bliver meget autentisk fremført.

I London bor der f.eks. 480.000 med Indisk baggrund og de køber kun Indisk mad hvis det smager ligesom hjemme i Indien.


I mit arbejde med alle disse forskelige smage til UK, har jeg dog fundet en rød tråd i kraft af en krydderurt. Den røde tråd er Mynte!!

De elsker den krydderurt - det bristiske folk - på tværs af etniske skel og madkulturel baggrund. Her er en urt som samler og lægger en tynd fernis over forskelligheden.

Mynte i chokolade, mynte i raita, mynte til lam, mynte i Harissa og ja.... Mynte i smoothies :-)




Der findes et hav af forskellige typer mynte, men de 2 store grupper er:

Pebermynte og Spearmint.

Spearmynte lyder bare forkert!! Den kaldes dog også nogle gange bare for “grøn mynte”.


Pebermynte er den vi kender fra after eight. Eller “after dinner mints” som er et helt begreb som simpelthen stammer fra UK.



Spearmint er typisk den Inderne bruger i karryretter, chutney og raita.




Herhjemme er mynte skam også blevet populær :-) Mojito!!! Den mynte man skal bruge til den drink er en variant af spearmint som bliver kaldt Marrokansk mynte.



En mynte som forøvrigt også er fantastisk som te. Bare prop en masse mynte ned i et glas sammen med en kvart citron. Tilsæt kogende vand og lidt sukker, hvis du har en sød tand, og du har en frisk og meget velsmagende te.


Jeg egentligt aldrigt brugt mynte specielt meget i min madlavning, men jeg er ved at komme på bedre tanker. En acquired taste måske..... men mynte kan altså noget specielt. Mynte som single krydderurt er godt, men det er måske i virkeligheden sammen med forskellige krydderurter, krydderier og andre ingredienser, at den viser sit fulde potentiale.


Næste søndag vil jeg lægge min opskrift på Harissa sauce/dip med mynte på bloggen. En lækker chili sauce med grillet peberfrugt, spidskommen og selvfølgelig Marrokansk mynte. Den kan bruges som dip eller som tilbehør til alt fra grillet lam til bagte auberginer.


Hilsen - Gæsteblogger, Alex Toft Nielsen.

6 kommentarer:

  1. Myntesmagen minder mig mest af alt om Mojitos... men bortset fra det, så har jeg både brugt den som frisk krydderurt i te sammen med frisk ingefær, honning og lime. Det smager fantastisk. Jeg har også bagt en Meyer-rabarber-crumble-kage i år med frisk mynte i...også en særlig lækker oplevelse. I couscous salater eller raita er jeg også helt vild med myntesmagen. Jeg har en i haven, som jeg tror er marrokansk mynte, men stilken og bladene er meget mere rødlige end på dit billede her?

    Glæder mig til din opskrift på næste søndag!

    SvarSlet
  2. sikke en fed blog du har.. kan man andet end blive fast læser.. nej det tror jeg ikke :)
    go' søndag

    SvarSlet
  3. Hvor er du sød! Tak fordi du klikkede forbi og er fast læser... jeg har lige tjekket din blog ud og synes virkelig du laver fine, fine kager :)

    SvarSlet
  4. Uh, glæder mig til en ny harissavariant! Har lige lavet en ny portion i dag med både persille, mynte, korianderfrø, masser af citronskal, og selvfølgelig et ton chili og hvidløg. Den smager monstergodt. Jeg er blevet helt afhængig. Har hørt om afrikanske lande hvor de også kommer kanel og stjerneanis i, det må blive næste projekt. Tak for et dejligt indlæg!

    SvarSlet
  5. Wow, sikke et spændende arbejde!
    Da jeg var i New York købte jeg noget tyggegummi med hjem, som har et lag hvor der er brugt rigtige mynteblade. Jeg er helt vild med det og er nu ærgelig over, at jeg ikke købte noget mere....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  6. - Marian, der findes et hav af forskellige mynter og derfor sikkert også forskellige varianter af marrokansk mynte. Teen med ingefær honning lime og mynte lyder rigtig lækker. Den må prøves!!

    - Anja, din opskrift lyder nu også rigtig god, var det ikke noget at lægge den op også??

    - Birthe, det lyder sejt med tyggegummi med mynteblade i - hvilket mærke var det??

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...