mandag den 7. november 2011

Fettuccine med jordskokker, bacon og persille


Denne pasta er fra Lone Kjærs "Sund på den fede måde". Jeg peppede det bare hendes opskrift op med lidt små justeringer. Det er jo ved at være årstid for rodfrugter og jordskokker er absolut en favorit her. Vi laver ofte vores pasta selv, da hjemmelavet pasta bare smager lidt bedre end den man køber. Husk at afsætte god tid til at lave retten, da jordskokkerne skal bages i ovnen i 40 min.

Du skal bruge:
100 g bacon i tern
300 g fettuccine pasta
50 g parmasan
1-2 dl frisk persille
650 g jordskokker
200 Phillidelphia ost
1 dl vand med boullion f.eks. Herbamare
Salt, peber
Citronsaft
Æblecidereddike

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader. Skub jordskokkerne godt - de skal ikke skrælles. Kom dem på en bageplade med papir og bag dem i 40 min til de er møre. Steg imens bacon, hak persillen og riv parmasanen. Kom jordskokkerne i en blender sammen med Philadelphia, boullion, æblecidereddike og blend til det har en jævn og cremet konsistens. Smag til med salt og peber. Kog pastaen efter anvisning på posen. Vend det kogte pasta sammen med jordskokkecremen og top med bacon, persille, parmasanost og evt. frisk citronsaft og skræl. Velbekomme!


4 kommentarer:

  1. Den er nemlig rigtig god - jeg prøvede den for snart et år siden faktisk, desværre fik mine jordskokker vist ikke helt nok, så den blev ikke så cremet, som jeg kunne have ønsket. Eller måske det bare var fordi de ikke blev skrællet? Hvordan blev din creme.

    Se evt. min vurdering her :)

    SvarSlet
  2. det lyder nemt & lækkert - den ryger på madlisten. og lone kjærs opskrifter har en tendens til at blive favoritter herhjemme.

    SvarSlet
  3. MmmmMMMMMM!!! Du må jo lage så fantastisk mye god mat! Kan du flytte inn til meg? :D

    SvarSlet
  4. @ Xenia, du skal ikke skrælle jordskokkerne. De skal bare skrubbes og så i ovnen. Men det er vigtigt, at de bliver helt bløde og nærmest splatter ud før du kommer dem i blenderen. Jeg synes cremen er lækker og det eneste der manglede efter mine smagsløg er noget syrligt - jeg tilsatt derfor både æblecidereddike og citronsaft!

    @ Linda, Lone Kjær har virkelig nogle skønne opskrifter. Har du smagt hendes mint-chokolademousse?

    @ Janne, jeg flytter gerne ind i dit fede hus og laver mad! Jeg er jo også helt forelsket i din hund Margot :)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...