lørdag den 26. november 2011

Krydret Rødkål






Jeg synes rødkål på glas smager forfærdeligt...
Rødkål skal man lave selv og den skal have kant og karakter. Prøv denne opskrift på en krydret rødkål.Den smager fantastisk!

Krydderiblanding:
1 del Hele Nelliker
1 del hel Ceylon (ægte) kanel
1 del hele Korianderfrø
1 del hele Fennikelfrø

Ristes kort på en tør pande og males i en morter eller en kaffemølle.

Det skal du bruge:Ca. 500 g rødkål
1 ½ dl lagereddike eller æbleeddike
2 dl ribssaft
1 ½ dl honning
1 stk madæble
Ca. 10 g krydderiblanding
Salt af en god kvalitet

Sådan gør du:Snit kålen og tilsæt eddike, ribssaft, krydderiblanding og lidt salt.Lad det simre 40 – 50 min under låg. Skræl æblet og skær det i fine tern. Tilsæt honning og æbletern. Lad det simre yderligere 10 -15 min.


Hilsen gæsteblogger,

Alex Toft Nielsen

1 kommentar:

  1. Jep. Rødkål skal man lave selv og der er heldigvis så mange muligheder for at krydre den så den passer til humøret.

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...