tirsdag den 1. november 2011

Pizza Bianco - Kartoffelpizza

Nok ser den fesen og kedelig ud, men kartoffelpizzaen smager FANTASTISK! Jeg har skrevet om den tidligere, men hylder den endnu engang. De tynde kartoffelskiver skal naturligvis have selskab af både rosemarin, løg, olivenolie og hvidløg før det giver mening. Men bryd nu skinke-pepperoni-vanerne og prøv ny klassiker uden kød. Vi bager pizzadejen selv og synes det er ret nemt, men hvis du ikke orker, så pep bare din købepizzadej op!

Du skal bruge:
1-2 kartofler skrællet og skåret i fine skiver
1 rødløg eller løg i tynde skiver
1 fed fintrevet eller hakket hvidløg
1/2 dl olivenolie
3 fint snittede kviste rosemarin eller 1 tsk tørret
Parmasanost eller mozzarella
Salt

Sådan gør du:
Riv eller hak hvidløget helt fint og bland det i olivenoliven sammen med rosemarin. Pensel blandingen over pizzabunden som du ville have gjort det med tomatsaucen. Sørg for at fordele især hvidløg jævnt. Fordel løgskiver og kartoffelskiverne over hele pizzaen. Top med revet parmasan eller skriver af frisk mozzarella. Bages på en opvarmet bageplade eller pizzasten ved 250 grader i ca. 15 min.

8 kommentarer:

  1. Mums, det er bare en skøn pizza - også en favorit her :-)

    SvarSlet
  2. Jeeg elsker en pizza bianco. Men jeg plejer at smøre lidt cremefraiche eller flødeost på bunden, det er altså også godt :) Men ja rosmarin må bare ikke mangle! :D
    /Lise

    SvarSlet
  3. @ Malou, det er også virkelig blevet en af mine alleryndlings versioner efterhånden. Haps!

    @ Lise, lyder også lækkert med lidt syrligt fra creme fraiche eller flødeost. Jeg er bare pjattet med kombi af hvidløg, olivenolie og kartoffelskiverne sammen med parmasan. Uhmn!

    SvarSlet
  4. Det er sjovt, for kartoffelpizzaen står på madplanen herhjemme i morgen :)

    SvarSlet
  5. Det er som om vi har lidt sammen madplan, Malene :) Dog skal vi have osso buco i aften... en tester og et eksperiment! Men visse ligheder har der da været tidligere mellem hvad i spiser og hvad vi får her ;)

    SvarSlet
  6. Ja det er lidt spøjst. Osso buco har jeg dog aldrig fået.

    SvarSlet
  7. Jeg elsker kartoffelpizza. Bruger gerne Meyers opskrift hvo man lægger de tyndt skårede kartofler i vand en halv times tid, for at trække stivelse ud. Det gør virkeligt en forskel. Tror da vist jeg snart skal lave det igen. Arhmenam.

    SvarSlet
  8. Tak fordi du lige genopfriskede denne skønne ret - mon ikke den kan klemmes ind i november madplanen ;-)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...