mandag den 21. november 2011

Restaurant støberiet

Holstebro har ENDELIG fået et lækkert spisested. Jeg har jo flere gange eftersøgt gode mad- og spiseoplevelser i byen. Restaurant støberiet åbnede i september, men det er først i lørdags at vi fik anledning til at spise der. Indretningen er i top, maden fantastisk og serviceniveauet højt. Jeg fik en skøn fiskesuppe med torskerilettes og urter til forret. M fik tartar af tun med wasabi og dertil en salat med tang, syltede rødløg og radiser. Æstetisk anrettet på en sort skifferplade. En god start på aftenens måltid. Vi var begejstrede! Hovedretten lod desværre vente på sig tiltrods for, at vi var nogle af de allersidste gæster i restauranten. Faktisk sad vi næsten halvanden time og måtte til sidst spørge efter maden. Lidt dårlig stil at blive glemt, når der kun er så få gæster (2 borde og 4 tjenere). Langt om længe kom vores dådyrmørbrad så. Det fineste, møreste kød serveret med syltede solbær, efterårsgrønt, ovnbagte kartofler og svampesauce. Vi fik tilbud om at få mere sauce hvis vi havde behov for det. Topservice. Vi blev helt glade igen! Men da vi så spurgte tjeneren efter mere af den lækre sauce, der matchede køddet så fint, var de så åbenbart løbet tør imellemtiden. Virkelig ærgerligt.... det hele var ellers så godt, men at mangle den gode svampesauce til halvdelen af maden ødelagde faktisk oplevelsen en anelse. Det gik heldigvis hurtigere og mere smidigt med desserten. M fik creme brulee med citronsorbet og jeg fik mocca fragiléte. Begge dele smagte vidunderligt og sætte en god prik over iét på menuen!

Alt i alt var restaurant støberiet en god oplevelse og maden er bestemt værd at vente på. Der er ingen tvivl om at de har de rigtige ambitioner og de bedste intentioner med stedet. Vi fik superkyndig vejledning til vinvalget og maden blev præsenteret rigtigt fint - og så er det jo ærgerligt at der går skår i det gode serviceniveau med klassiske tjenerfejl, der slet ikke burde finde sted på en bedre restaurant som støberiet. Jeg bliver nok nødt til at vende tilbage for at give støberiet en chance til ;)

3 kommentarer:

  1. Det lyder top nice - og godt at læse, at nogen er blevet glad for creme brulee ;-)

    SvarSlet
  2. Nogen er blevet meget glad for creme brulee faktisk. Den dessert vandt over chokoladekage, is og alt andet lækkert! Tak til dig :)

    SvarSlet
  3. Jeg har været på Støberiet et par gange siden hvor maden stadig er i top og betjeningen lige så. Af de steder jeg nu har spist i Holstebro, må Støberiet stadig være byens bedste restaurant!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...