torsdag den 8. december 2011

Café Themsen Odense

Midt i Odenses eventyrkvarter ligger det hyggeligste lille spisested, Café Themsen. Cafeen byder på en lækker brunch med små lækre delikatesser på tallerkenen; Fersk røget laks med wasabicreme, spansk tortillapandekage, yoghurt med vanilje-hyldeblomstsyltede bær i vanilje og dagens brød. MUMS! Jeg var der for et par weekender siden med min veninde Helle, der vist er lidt af en stamgæst i cafeen. Og jeg forstår godt hvorfor. Maden er fantastisk, stemning særlig hyggelig og så tiltrækker cafeen alt fra børnefamilier og unge par til det grå guld. Cafeen har desuden et fedt koncept med forskellige simreretter til kun 95 kr. torsdag og fredag, som gør det oplagt at gå ud at spise på en triviel torsdag aften. Hvem der dog bare boede i Odense....Kommer du forbi og trænger til lidt godt, så er Café Themsen i Overgade 32 helt klart et besøg værd!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...