tirsdag den 6. december 2011

Italienske durumboller uden dejkaos

 
Her er opskriften til dig, der hader dejkaos. Du ved, den slags hvor køkkenbord, skål, hænder og karklud bliver helt svinet til og som gør, at man bare ikke gider bage selv. Hemmeligheden er langtidshævning. Det kræver selvfølgelig lidt planlægning, men tilgengæld er det jo nemt og så slipper du for dejkaos. Bollerne smager virkelig af Italien, er luftige og lækre - både som tilbehør til f.eks. suppe eller på morgenbordet. Prøv selv, men husk, at starte dagen (eller 12) timer) i forvejen!

Du skal bruge:
10 g gær
100 g durumhvedemel
150 g fuldkornsdurumhvedemel
350 g hvedemel
1 spsk olivenolie
1 tsk havsalt
5 dl lunket vand

Sådan gør du:
Opløs gæren i det lunkne vand og lad det hvile i 5 min. Tilsæt så mel, olivenolie og salt - rør det hele godt sammen med en ske eller i din KitchenAid. Dejen skal være blød. Lad hæve natten over (eller 12 timer) under et fugtigt klæde i køleskabet. Herefter rører du hurt igt dejen rundt med en ske og "klat" bollerne op på en bagplade med skeen. Husk, at lave god afstand i mellem dem, da de flyder lidt ud. Bages i 15-20 min. ved 200 grader i en forvarmet ovn. Velbekomme!

7 kommentarer:

  1. De ser yummi ud :-) Langtidshævet brød er så god en opfindelse og når jeg får min Kitchen Aid røremaskine, så skal der den ondenlynme laves boller og flutes i laaange baner ;-)

    SvarSlet
  2. har du skrevet den på din ønskeliste i år, kusine? Man kan vitterligt ikke leve uden sådan en køkkenmaskine!

    SvarSlet
  3. Endnu en gang minder du mig om, at jeg er nødt til at eje sådan en maskine ;)

    SvarSlet
  4. Det ER en god investering hvis man laver meget mad og gerne bager selv. Vi har stort set brugt den dagligt siden vi fik den sidste jul... den gør det så nemt at bage, piske, ælte, blande, etc. Til pizzadej, pasta, brød, farsmiks, flødeskum, kagedej, etc.

    SvarSlet
  5. Er den mon også nem at rengøre?

    SvarSlet
  6. Helt vildt! Der er kun en røreskål + dejkrog/piskeris som skal gøres ren og begge dele kan gå i opvaskemaskinen!

    SvarSlet
  7. Ja, vi skal gi hinanden en KA i julegave :-) Og så er det vist noget med, at når jeg starter på det nye job, så kan man få 50% på produkterne, så det vil vi da lige benytte os af. Vi mangler så også lige pludselig et større køleskab, støvsuger, nyt komfur, strygejern etc. ;-)

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...