tirsdag den 20. december 2011

Risengrød med vanilje og juledrys

NU er det tid til at guffe risengrød og evt. sætte en portion på loftet til nissen så han bliver glad og kommer med gode gaver juleaften. Jeg koger min risengrød med letmælk og en vaniljestang - også selvom det ikke skal laves til risalamande. Synes virkelig vaniljesmagen gør grøden lidt mere lækker. I år har jeg også peppet juledrysset op, så det ikke blot var sukker og kanel. Opskriften får du lige her:

Du skal bruge:
(til 2 pers.)
2 dl grødris
1 liter letmælk
1 vaniljestang
Lidt havsalt
Evt. en smørklat

Juledrys:
1 tsk stødt kanel
1/2 tsk vaniljepulver
1 knivspids stødt ingefær
2 tsk mørk rørsukker

Sådan gør du:
Grødris, vaniljestang og mælk bringes i kog under omrøring. Hold øje for det kan pludselig koge over. Lad herefter grøden simre i 40 min. mens du jævnligt rører i gryden så det ikke brænder på. Tilsæt lidt havsalt. Serveres med den traditionelle kanelsukker og en smørklat på toppen eller med ovenstående juledrys. Perfekt til sultne nisser og andre, der ikke kan vente selvom der kun er 4 dage til juleaften og GAVERNE!

3 kommentarer:

  1. toplækre billeder & inspirerende juledrys. ønsker mig en portion:)

    SvarSlet
  2. Vi skal helt sikkert prøve det juledrys. Vi er pjattede med ingefær :)

    SvarSlet
  3. Linda, rub og stub er spist! Men det er jo virkelig nemt at lave selv!

    Malene, så vil jeg anbefale jer det stødte Fairtrade-ingefær. Som krydderi er det bare det bedste! Jeg har prøvet mange forskellige men denne er min favorit!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...