søndag den 18. december 2011

Sally Brød
























Jeg har i denne uge lavet disse super lækre fladbrød med nigella frø. Det er, som skrevet i mit indlæg sidste søndag, et brød min søde nabo Sally fra Algeriet tit lavede på et gasblus på deres terrasse. Det er en del år jeg boede nabo til Sally og fik aldrig hendes personlige opskrift. Dette er derfor min fortolkning. 

Det skal du bruge:

4,5 dl Lunkent vand
20 g Gær
1/2 dl Olie
Ca. 700 g Hvedemel
3 tsk salt
2 tsk Nigella frø

Bland gær, vand, olie, salt, nigella frø. Tilsæt 3/4 dele af melet og ælt det sammen i en røremaskine. Check konsistensen og tilsæt lidt mere eller resten af melet.
Her skal du vurdere hvor klistret dejen vil ende med at blive. Den skal være fugtig og klistre let til fingerne.
Kør dejen ca. 10 min med en rimelig god hastighed.
Lad dejen stå i skålen og hæve nogle timer.
Slå dejen op og del den i små runde boller. Lad dem efterhæve en halv time.





Rul eller pres dejen ud til en lille pizza og bag den på en af følgende 3 måde.

1. Denne nemme, men lidt kedelige: Læg dem på en bageplade og bag dem i ovnen ved høj varme.

2. Den sikre og smagfulde: Bag dem på en varm og tør pande på komfuret.

3. Den lidt farlige, men virkelig lækre. Bag dem over åben ild på en rist. Det gøres på et gasblus eller et bål. Jeg har lavet en lille film af hvordan det ser ud på et gasblus.
Den kan du se her: Bagt fladbrød på gasblus.

Hilsen gæsteblogger - Alex Toft Nielsen

9 kommentarer:

  1. Hvor er det fint, at har lavet en fortolkning af din forhenværende nabos gode opskrift. Jeg synes Sally Brød lyder skønne og måske minder de lidt om naanbrød i smag og konsistens?

    SvarSlet
  2. Yum-O siger jeg bare - de ligner lidt naan brød og hvis det holder, så kan de nærmest kun være lækre :-) De må prøves en dag og går sikkert også rigtig godt sammen med indisk mad!

    SvarSlet
  3. De minder rigtigt meget om naanbrød, men eftersom hun er fra Algeriet synes jeg ikke rigtigt at jeg kunne kalde dem det.
    De går til rigtig meget - Indisk mad helt klart!! - I de gode gamle dage spiste vi dem faktisk med smør og syltetøj.....

    SvarSlet
  4. Hmm, kanskje jeg må bake litt en dag snart...hjemmebakt er jo best ;)

    Elsker kommentarene dine!!! Jeg vet ikke hvordan man kan få større bilder enn de man får når man trykker på bildet! For det regner jeg med du vet om, at man kan trykke på bildene for å se de større?! Og jeg lager collager for jeg syns det ser penere ut ;)

    Håper du får en finfin søndag. Vi skal spise pinnekjøtt!

    SvarSlet
  5. Ok, dem skal jeg da så meget lave, de ser vel nok lækre ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  6. De er meget lækre - god fornøjelse :-)
    @ Janne - ikke helt sikker på hvad som du mener med billederne ?? De er på siden i fuld størrelse, så de bliver ikke større når man trykker....
    Hvad er pinnekjøtt???

    SvarSlet
  7. Hihi - Alex: det fordi jeg har skrevet en kommentar på Jannes blog mht. hendes fotos :)

    og ja, jeg vil også gerne vide hvad pinnekjøtt er!?

    SvarSlet
  8. Mmm, det ser lækkert ud! Må jeg helt sikkert prøve :D

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...