torsdag den 15. december 2011

When in Sweden...

 
I går var jeg på lynvisit i Stockholm. Arbejdsdagen startede ekstra tidligt (kl. 4.45) og sluttede også først igen ved sengetid. Til trods for et presset program de 10 timer jeg var i Sverige, så fik jeg alligevel nydt den svenske charme i små glimt: Stockholms gamle brostens bydel, den obligatoriske rejemad (x 2), det charmerede sprog, fint mild vejr hvor solen endda tittede frem, den sødeste kontorhund og en lussebulla, der vistnok hører julen til. Byens julelys var de fineste og jeg ærgede mig over, at jeg ikke havde tid til at gå lidt mere på opdagelse. Da jeg igen lå trygt derhjemme i sengen i går aftes i Holstebro kunne jeg ikke helt lade være med at tænke på, at verden jo for alvor er lille når man kan skifte omgivelser på ganske få timer....

Nu er jeg tilbage på arbejdet i Mariager og glæder mig til ugens første aften derhjemme uden planer!

3 kommentarer:

  1. Selvom det var arbejde, så ser det da lidt hyggeligt ud :-) Og Lussebullarne er jo fordi det igår var Lucia dag og der spiser svenskerne Lussebullar.

    SvarSlet
  2. Eller var det i forgårs, det var Lucia dag? Det var det vist ;-)

    SvarSlet
  3. Ja, man skal huske at sætte pris på vores muligheder for at komme omkring i verden.

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...