onsdag den 25. januar 2012

Har du været i Budapest?


- Så modtager jeg og Mor Bente meget gerne gode tips til oplevelser, spisesteder, ting vi skal se, butikker vi bør besøge, steder vi skal opleve og kaffer vi skal drikke! 

Der er nemlig kun 2 uger til, at Mor Bente og jeg tager på forlænget weekend til Budapest, der vist er mest kendt for de fantastiske kurbade og mange historiske bygninger. Det kunne vi nok sagtens få 3 dage til at gå med men vi vil nu også meget gerne spise de gode steder, drikke de gode kaffer og bruge penge i de særlige butikker. Skriv endelig en kommentar hvis du har været der og hvad du synes er det allersjoveste og mest interessate ved Ungaren og Budapest. Små og store tips til rejsenotesbogen modtages med kyshånd!

6 kommentarer:

  1. Håber du selv viser masser af billeder og guides når i har været afsted. Jeg vil meget gerne selv til Budapest engang!

    SvarSlet
  2. Anbefaling: 2 dage i Pest og 1 dag i Buda. Dagen i Buda starter med kabelbanen op til Borghøjen, slentre rundt i det gamle Budakvarter, se Matthiaskirken, Borgpaladset og ikke mindst Fiskerbastionen. Dagene i Pest skal indeholde et kurbad i deres berømte svovl-vand (forbered jer på lugten) :-) i smukke aktitektoniske omgivelser, en tur ned af Boulevard Adrassy til Heltepladsen, hvor i også finder en skøn park. Shopping foregår også i Pest på en strøggade, jeg ikke kan huske, hvad hedder og det er også her i finder den store lokale markedshal med alverdens krydderier, frugt og grønt samt kød. I må også gøre jer selv den tjeneste at se en af de mange broer over Donau (en specielt med flotte tårne) samt besøge den ø, der ligger midt mellem Buda og Pest i Donau - en lækker grøn oase midt i en storby. Hvad angår cafeer og kaffe er der et hav af hyggelige i Budapest! Slurp...! Og rigtig god tur - er temmelig misundelig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en skøn guide Taija! Jeg har skrevet ALLE dine fifs ned i min lommenotesbog! TAK =)

      Slet
  3. Budapest står højest på Mads' rejse-ønskeliste, Paris på min. Søg inde på Politiken, jeg ved a de flere gange har skrevet om byen i deres rejsetillæg, som Mads har klippet ud og gemt. Deres byguides plejer at være gode, vi havde virkelig meget glæde af dem i New York.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt - jeg har allerede printet politikkenstips! Og downloaded den elektroniske version til ipad også.... Faktisk stod Budapest ikke rigtigt på min ønskeseddel, men jeg glæder mig helt vanvittigt til at opleve byen!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...