mandag den 16. januar 2012

Mission Klædeskab

Jeg er hverken modeblogger, fashionista eller en særlig dygtigt shopper når det kommer til tøj. Tværtimod. Min garderobe har længe trængt til et gennemsyn og har været et enormt stresselement på min to-do-liste. I ferien fik jeg læst Christina Wedels bog "hvad klæder mig?" og den fik mig langt om længe til at tage hul på det tunge projekt. Jeg brugte en HEL DAG på tømme mit klædeskab, prøve ALT igennem, sortere og organisere. Sko er pudset, hæle fikset og min søde mor har fået en hel pose med tøj med små huller til syning. Kære Christina Wedel: 1000 tak for at hjælpe mig til at få styr på mit klædeskab og indse, at jeg rent faktisk ikke mangler andet end et bælte, et par trøjer og et par gode strømpebukser. Resten har jeg - Inkl. 8 par bukser, som jeg længe har ledt forgæves efter når jeg endelig har vovet mig ud i tøjshopping! Jeg elsker mit nye "gamle" klædeskab og føler, at jeg har fået masser af nyt nu hvor jeg har et godt overblik over indholdet at div. beklædningsdele og accessories. TAK!

Det gør mig glad fordi jeg slipper for tøjkriser, fejlkøb og mislykkede shoppingture. Fra nu af vil jeg holde orden og passe på mit tøj og mine sko, så det holder sig pænt og holder længe. Mit nye overblik i klædeskabet gør, at jeg nu ved, at mine næste køb skal være henholdsvis et bælte, et par bluser (til de 8 par bukser, som jeg jo har) og så et par stømpebukser! Nu drømmer jeg bare om, at få Christina Wedel som personlig shopper en dag, så min tøjstil også kan få en opfriskning!

10 kommentarer:

  1. Der er ikke noget bedre end at rydde op i skabet og få styr på sagerne. Man genfinder ting man havde glemt og kommer i tanke om at man ikke kun behøver købe nyt :)

    Må prøve at læse den bog snart!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan kusinen! Ikke mere pyller over du ikke kan shoppe ;-)
      Du kan jo evt. få en gratis tid til en personal shopper i Magasin, så er du lissom ude over det med at finde bluser og bælter selv :-)

      Slet
    2. @ Trine, jeg lånte bogen på bib og synes den er HELT fantastisk. Der er dejligt mange fif og gode råd til både garderobe og selvpleje :) Kan klart anbefale den - og den er virkelig letlæselige ovenihatten!

      @ Tine, jeg hyrer en personlig mangasin-shopper når min blusemangel bliver kritisk! Tak søde Kusine!

      Slet
  2. Shit du har mange flipflappers! :-)
    Lyder nice med garderoben - gjorde selv det samme for nylig med kæresten siddende meget tålmodigt på gulvet i 2 timer og sige ja og nej (mest nej) til mine maybe's :-)

    /MamaT

    SvarSlet
    Svar
    1. heeeey Taija, jeg har jo også boet Down Under hvor det er et must at have Havananas i ALLE farver! M var også min meget tålmodige og kritiske hjælper. Det gjorde det let for mig at adskille mig med mange af mine maybe's!!!

      Slet
  3. Pyha, du rammer min dårlige samvittighed med dette indlæg ;)
    Mit skab er ved at sprænges med en hel masse ting, jeg aldrig får brugt. Jeg vil snart gøre dig kunsten efter... snart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min dårlige samvittighed havde jo plaget mig for evigt så det er en mursten, der er faldet fra mine skuldrer! Det føles rart - just do it!

      Slet
  4. Hvor er du sej, Marian! Jeg burde virkelig fået kigget i mit klædeskab...sådan ordentligt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså topsmart i hverdagen at finde tøj selvom tiden er knap nu hvor jeg ved hvor alt ligger og hvad jeg har! Mon ikke det ville lette dine tidligere arbejdsmorgner også?! ;)

      Slet
  5. Jeg gjorde det samme for et stykke tid siden, og jeg har virkelig ikke ret meget tøj, så det gjorde ret ondt at smide noget ud (npget blev smidt ud og andet på orlov i en taske i garagen).
    Men hold da op, hvor det gør en forskel bare at kunne hoppe i det tøj man har det godt i hver dag - så hellere gå i det samme tøj, hvis det passer til en og man føler sig godt tilpas i det end have bunker af tøj der skjuler alt det man er oprigtigt glad for :-)

    Pøj pøj med at holde ordenen - det er det sværeste for mig. Jeg tog udgangspunkt i Tini Owild men kunne godt tænke mig at kaste mig over den bog du anbefaler, næste gang der skal ske noget på tøj- og stilfronten :-) Knus

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...