tirsdag den 24. januar 2012

Pæremuffins med hvid chokolade og vanilje

Jeg er pjattet med at bage muffins, men har holdt en lille pause da "nogen" jo næsten bliver nødt til at spise lækkerierne når de er bagt. I weekenden kom min søde familie jo på besøg og det var derfor helt oplagt at bage lidt muffins igen. Det blev et eksperiment, som dog blev ret vellykket. Muffins fyldt med grønne pærer, hvid chokolade og vanilje. Himmelsk! Især serveret med lidt flødeskum på sidelinjen. Og jaja, jeg ved godt, at det er tirsdag og kl. kun er 9.00, men altså... hvem kunne ikke hapse en blød, sød muffin lige nu?

Du skal bruge:
(ca 10 stk.)
100 g blødt smør
3 pærer skået i tern
3 æg
200 g rørsukker
100 g mel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
1 tsk vaniljesukker
50 g hakket hvid chokolade

Sådan gør du:
Rør sukker og smør sammen og tilsæt derefter 1 æg adgangen. Pisk godt og grundigt til dejen er jævn. Bland mel, vaniljepulver- og sukker og bagepulver. Tilsæt blandingen lidt ad gangen mens du pisker. Når dejen er fin blandes hakket hvid chokolade og pæretern i. Bland det hele godt sammen så chokolade og pære bliver fordelt. Kom dejen i muffinsforme med en spiseske og bag i ca. 15 min. ved 200 grader i en forvarmet ovn. Server evt. med lidt revet, hvid chokolade på toppen og øko-flødeskum eller vaniljeis til. Uhmn! 


4 kommentarer:

  1. sikke en tirsdagsfristelse. send gerne én i min retning. mmh. og hold nu op, for nogle pæne-pæne billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. nu er det onsdag og jeg synes selv at de stadig frister. Desværre er kagedåsen nu tom! Tak for pæne ord om billederne....

      Slet
  2. Ohh, det lyder helt sikkert som en opskrift jeg har lyst at prøve af. Pære og hvid chokolade - så falder det desuden indenfor min "chokolade"-kategori. Bonus!

    SvarSlet
  3. Tak søde Linn! Jeg er stor fan af hvid chokolade men det skal altså hakkes groft for ikke at smelte heeelt ud i de her muffins. Men kombien sammen med pære og vanilje er et hit!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...