torsdag den 28. januar 2016

COOKIES: Hjemmebagte småkager med med hasselnødder, tranebær og rosiner

Hey Cookie! Det er torsdag og vi alle fortjent en småkage eller fem. Disse cookies er sprøde, søde og med fyld af tranebær, rosiner og lækre hasselnødder. Jeg var nærmest tvunget til at bage dem for, at vi på arbejdet kunne få et fint billede af dem til vores hjemmeside. Hard work! Oprindeligt er det mine søde veninde fra Varde, der har lavet denne opskrift. Du kan sikkert variere fyldet som du vil. Jeg er overbevist om, at chokolade også ville gøre sig glimrende denne cookie-opskrift. Det er slet ikke sidste gang jeg har bagt de her småkager ihvertfald!

Du skal bruge:

50 g hakkede hasselnødder
100 g blødt smør
75 g rørsukker
100 g brun farin
1 æg
30 g grove havregryn
50 g rosiner
50 g snack tranebær
125 g mel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk kanel

Sådan gør du:
Rør smør og sukker sammen (begge slags sukker). Pisk ægget og tilsæt det til sukkerblandingen. Mix havregryn, tranebær, rosiner og hasselnødder og vend det i dejen. Bland mel, bagepulver og kanel i en anden skål og rør det det hele godt sammen. Tril små kugler af dejen, tryk dem flade og sæt dem på bagepladen med bageparpir. Bages midt i en forvarmet ovn ved 190 grader i 8-10 minutter. Afkøl på en rist og inviter så gæster, så du ikke kommer til at guffe dem alle selv!

2 kommentarer:

  1. vildt god combi. de må prøves en dag.. elsker simpelthen din blog.

    - jeg ville høre dig om noget helt andet, kunne du være intra i at få eget domæne? det blog netværk jeg arbejder sammen med, har nemlig spurgt mig om jeg vil udvælge nogle gode blogs til netværket..

    SvarSlet
  2. Hejsa! Du må gerne skrive en mail til mig og fortælle lidt mere om netværket, da jeg ikke helt med på hvad du mener :) Marina@neeruplarsen.com
    Og 1000 tak for de pæne ord!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...