lørdag den 4. februar 2012

Omelet med chorizo, tomat og forårsløg

I weekenden får vi ofte æg til morgenmad. Jeg prøver at variere vores morgenæg så det ikke altid bliver traditionelle, blødkogte æg. Denne omelet er nem at lave og så smager den fantastisk pga. de friske forårsløg, de saftige tomater og krydrede chorizopølser. Der må også gerne være lidt mere fylde i morgenmaden hvis man har sovet længe så morgenmaden rent faktisk er blevet til brunch. Hemmeligheden ved en god omelet er, at den skal steges ved lave temperaturer og i et godt stykke tid - ellers brænder den altså let på.

Du skal bruge:
(2 pers.)
4 æg
1/2 dl mælk
1 forårsløg i skiver
4 cherry tomater i skiver
8-10 skiver chorizo - f.eks. Aalbæks øko-chorizo med jalapeños
Salt og peber

Sådan gør du:
Pisk æg og mælk sammen med salt og peber. På en lille pande steger du chorizopølserne sprøde. Tag dem af på en tallerken og hæld fedtet af panden. Ved mellemvarme eller lav varme steger du æggemassen på samme pande. Efter et par minutter fordeles forårsløg, tomater og chorizoskiverne i æggemassen. Kom gerne et låg på panden og steg omeletten færdig til den er fast og luftig. Server med godt rugbrød og evt. lidt øko-ketchup på sidenlinjen. Good Morning Sunshine....



4 kommentarer:

  1. Mmm lækker omelet! Jeg elsker også æg til morgenmad i weekenden (ja også til hverdag, men det har vi jo ikke tid til, os der står tidligt op :P). Kan du ha' en rigtig dejlig lørdag, Marian :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med at stå alt for tidligt op til morgenæg kender jeg virkelig godt, Anja! Jeg kan dog godt finde på at koge et æg om aftenen, så jeg har et hurtigt (men dog koldt) æg dagen efter til morgenmad :)

      Slet
  2. Skønt morgenmåltid - kunne altså sagtens spise små lune retter til morgen hver dag. Det er magisk at bruge lidt tid i køkkenet lørdag morgen...........
    Må helt sikkert prøve denne omelet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med varmt mad om morgenen: grød, æg, omelet eller lune pandekager. Uhmn. Jeg håber, at du kan lide omeletten. Synes selv, at chorizoen giver den et lækkert smagsspark!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...