torsdag den 16. februar 2012

Små og store boligsager


Min nye økonomiske mantra er, at få det bedste ud af det jeg allerede har fremfor at shoppe stort og småt hele tiden. Men jeg har vel stadig lov at drømme om nye køkkensager og fine ting til min bolig? Det er helt ok, at have en lang ønskeseddel med små og store sager, som jeg "mangler". F.eks. disse fem ting, som netop er skrevet på min liste:

//1 Smukke japanske Cokeshi trævaser fra Objects & Use, der både udstråler den fineste minimalisme og samtidig oser af naturlig bæredygtighed. Koster fra 599 kr.

//2 Viskestykker med pænt tryk fra HM Home. Jeg kan altså ikke få nok af pæne viskestykker - de er jo funktionelle, synlige i køkkenet og så bruger jeg dem også som baggrund på mine madbilleder. Disse koster 39 kr.

//3 Praktisk BAMBU tang i bæredygtigt bambus fra Objects & Use. En uundværlig sag hvis du vil passe på dine køkkengryder- og panders belægning. Koster kun 39 kr.

//4 Klassisk kartoffelmos masher fra IKEA. Har aldrig ejet sådan en fætter, men tror virkelig den er praktisk når der skal moses grøntsager. Koster 29 kr.

//5 Ikonisk barskab designet af Verner Panton i 1965, som jeg er ret forelsket i. Bordet er virkelig funktionelt til flasker, glas og hvad ellers man har brug for i en lillebitte hjemmebar som min! Koster fra 7800 kr.



2 kommentarer:

  1. Jeg går in for at vi må drømme lige så meget vi orker ! - bare vi husker at sætte pris på og føle glæde og taknemmelighed over det vi har :-)
    Iøvrigt- meget smukke drømmesager:-)

    SvarSlet
  2. Sådan en Panton Barboy kunne jeg også sagtens finde plads til.

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...