tirsdag den 20. marts 2012

Primal gastronomi

Et af de nyeste skud på stammen i Torvehallerne i Købehavn er Palæo, der tager udgangspunkt i stenalderkost. Jeg brænder jo for rene råvarer, rigtige fødevarer og økologi så derfor er jeg ret inspireret af Paleolivsstilen. Tanken bag stenalderkost/paleo er, at vores fødevarer gennem tiden er blevet alt for forarbejdede og at vi ikke spiser den føde som vores krop rent generisk er bygget til. Oprindeligt spiste vores forfædre kød, fisk, grøntsager, bær, nødder og æg hvilket udelukker mange af de mest basale fødevarer i den moderne kost. F.eks.  alle mælkeprodukter, kartofler, ris, pasta og brød - og naturligvis også slik, cola og den slags forarbejdede produkter.

Menukortet i den nyåbnede Palæo byder derfor på primal gastronomi i form af retter som f.eks. Meatzza - altså kødpizza uden bund. Vi fik frokost to-go og prøvede derfor to forskellige wraps (af æg) og den grove salat med plukket and. Det dele smagte fantastisk lækkert, men der var et par i selskabet, som ikke blev helt mætte nok og måtte supplerer med en rugbrød efterfølgende. Om du er hulemand, stenalderkvinde eller bare har lyst til at prøve noget nyt, så synes jeg helt klart at du skal besøge Palæo i Torvehallerne blot for at få en smagsprøve på moderne fortidsmad.

Hvad er din holdning til paleo eller stenaldermad?

4 kommentarer:

  1. FEDT Marian, og sikke nogle fine priser. Min søster bor på Nørrebro og jeg skal besøge hende kort efter påske. Jeg må forbi!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en dejlig spiseoplevelse. Har endnu ikke prøvet juicerne - de ser ellers så gode ud!

      Slet
  2. Der skal jeg helt klart forbi næste gang hovedstaden besøges:)

    Tak for tippet:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Jimmy! Lad mig høre hvad du synes om det hvis du kommer forbi Palæo, ik?

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...