onsdag den 11. april 2012

Pimpet hytteost

Jeg er fan af hytteost natural fordi det har en mild smag, som nemt kan pimpes med alverdens gode sager for at tilføre forskellige smag. Samtidig har hytteost et højt indhold af protein og et lavt fedtindhold - perfekt når man som jeg, forsøger at få mere protein og mindre stivelse og sukker i maden. Jeg får tit hytteost til morgenmad - enten med friskklippet purløg på, lidt jordbærmarmelade eller bare med urtesalt og lidt avocado eller tomat. På arbejdet er det ofte i vores øko-salatbuffet hvor jeg gerne blander det med tun. Arla har netop lanceret 2 nye, pimpede hytteoste med henholdsvis 4 slags løg og grillet peberfrugt - begge varianter skulle straks smagstestes for jeg synes det lyder rigtigt lækkert. Efter flere smagsforsøg må jeg dog erkende, at jeg til hver en tid vil fortrække selv at pimpe min hytteost. Det bliver derfor øko-versionen uden dikkedarer, som fortsat ryger i min indkøbskurv.

Hvordan spiser du din hytteost? Og har du smagt de nye pimpede versioner fra Arla?  

8 kommentarer:

  1. Det lyder som et godt alternativ til au naturel hytteosten, men jeg har godt nok svært ved at forestille mig, hvordan det ville smage det fire slags løg taget direkte fra bøtten. Som du selv skriver det, tror jeg også, jeg til hver en tid ville foretrække selv at pimpe min hytteost med friske råvarer.
    Rugbrødet ser derimod lækkert ud. Er det hjemmebag?
    Vh NamNam

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre må jeg erkende, at jeg er verdensdårligste rugbrødsbager... tilgengæld bager Guldbageren et yndlingsrugbrød, der er sprødt uden på og luftigt + blødt indeni. Retrorugbrød hedder det :)

      Slet
    2. Jeg er heller ikke selv den store rugbrødsbager, faktisk. Det ligner lidt Lagkagehusets 1000 kerne rugbrød i formen (som i øvrigt kan anbefales - 90% kerner! Så bliver det nærmest ikke grovere :-) Og så er det endda øko.) jeg må lige prøve det der, når jeg kommer forbi Guldbageren. Ha en skøn dag! Vh NamNam

      Slet
    3. Jeg vil også hellere have øko-rugbrød - og gerne med masser af fuldkorn! Jeg må hellere hapse sådaen et 1000kerne rugbrød med hjem fra KBH næste gang. Tak for tippet.

      Dejlig søndag til dig også Miss NamNam

      Slet
  2. Her i huset, er det også den helt enkle øko version, der bliver spist. Ofte med avokado. Purløg. Karse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhmnn ja, karse! En af mine favoritter lige for tiden. Jeg hapser faktisk også karse på mit hytteost eller blander det i salater. Det smager himmelsk!

      Slet
  3. Tak for sidst, det var hyggeligt :-) Jeg vil også til enhver tid foretrække at pimpe den økologiske selv - dog er jeg blevet ret vild med den variant med grillet peberfrugt. Glæder mig til at se dine bud til konkurrencen :-)

    SvarSlet
  4. Hej Malou!
    I ligeste måde... det var så hyggeligt. Sjovt, at du er vild med den ene variant. Jeg må give den en chance til. Glæder mig også til at se hvad du får bikset sammen af herlige mundfulde til konkurrencen!

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...