mandag den 21. maj 2012

Hurtig tomat-løg chutney med fennikelfrø og æblecidereddike

Godt tilbehør holder til de fleste måltider og kan tit være prikken over iét for at fuldende en ret. Herhjemme laver vi jævnligt indisk mad. Mange tror, at det er kompliceret at lave indisk mad, men de fleste af de opskrifter jeg anvender er slet ikke så svære - men de kræver god tid til tilberedningen og en håndfuld eksotiske krydderier i skabet som f.eks. graham masala, stødt koriander og andre ting, der ikke just oser af dansk mad. Nå men tilbage til tilbehøret. Den anden aften havde jeg glemt at købe chutney til vores indiske festmåltid.... på gefühl biksede jeg en hurtig chutney sammen af løg, tomat, fennikelfrø og æblecidereddike. De blev prikken over iét til vores Tikki Masala, Raita og hjemmebagte naanbrød. Og opskriften kommer lige her til dig:

Du skal bruge:
1 løg i tynde skiver
200 g halverede cherrytomater
50 g gylden rørsukker
5 sorte peberkorn
1 tsk fennikelfrø
1 dl æblecidereddike
1 tsk salt
Evt. 1 stjerneanis

Sådan gør du:
Smelt sukkeret i en gryde til det bliver flydende, men pas på det ikke brænder på. Tilsæt så løgene og salt. Blancer til løgene bliver bløde og har afgivet væske. Tilsæt cherrytomater, peberkorn, fennikelfrø og æblecidereddike. Kog til din chutney bliver tyk og marmeladeagtig - ca. 10-15 min. Kom den varme chutney på et skoldet glas og sæt til afkøling (evt. i køleskabet), men undlad at lukke glasset. Nydes så snart den er afkølet eller inden for kort tid da der ikke konserveringsmiddel i. Men hey er du øko-freak lige som jeg, så brug sanserne til at se og lugte hvornår du ikke længere bør spise af din hjemmelavede chutney! Nydes f.eks. til indiskmad, som fyld i din burger, eller oven på en god ostemad. Uhmn!


3 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig dejligt!

    SvarSlet
  2. Ser godt ud... Skal selv lave Indisk mad på søndag. Glæder mig !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Alex, du må supergerne dele flere af dine indiske guldopskrifter her på bloggen!!!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...