torsdag den 17. maj 2012

Tuttifrutti smoothie

Jeg er ikke kendt for variation og kreativitet når det kommer til smoothie. Mine favoritter er ret simple med banan og jordbær eller masser af blåbær. Derfor synes jeg selv jeg har været ret smoothie-vild i dag hvor der både kom ananas, appelsinsaft, blåbær, jordbær, banan og citron i smoothien. Festlige frugter, der giver tuttifrutti stemning. Og smoothie kan i øvrigt SAGTENS gøre underværker på dage hvor det bare står ned i stænger som i dag. Til morgenmad, brunch eller bare når du trænger. Jeg blev i hvert fald glad af farverne, frugterne og smagen.

Du skal bruge:
(1-2 portioner)
1 banan
1 dl blåbær
2 dl jordbær
Friskpresset appelsinsaft fra 1/2 appelsin
1 spsk friskpresset citronsaft
2 skiver frisk ananas skåret i tern
1/2 tsk vaniljepulver
3 dl minimælk, ris- eller sojamælk

Sådan gør du:
Blend hele molevitten og server i et flot glas med pynt på toppen f.eks. mynteblad eller citronmelisse. Sug for pokker - det er en ren tuttifrutti frugtfestl Hvis du lukker øjnene og lader som om du kan høre bølgebrus og calypsomusik, så er du næsten på tropisk badeferie! Velbekomme!

10 kommentarer:

  1. Uhmm det lyder godt!! Måske skulle jeg også vove mig ud i noget lidt vildere ;)

    God fridag!

    KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan trygt prøve Anne. Det er slet ikke så vildt som man går og tror.
      Håber du har haft en god fri dag også?

      Slet
  2. Jov tak, jeg vil meget gerne smage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sender straks en smoothie-drink!

      Slet
  3. Mums den ser lækker ud - og smagen lyder helt vildt god ;)

    SvarSlet
  4. Altså den der smoothie lyder lækker. Og hvor er du sej at springe ud af vanerne! Kender udmærket til smoothie-business as usual :) Men Frank, Frej og jeg var faktisk også på smoothie-eventyr i dag. Vi var på Råbar og spise frokost og fik bl.a. smoothies med grøntsager i. Det har jeg aldrig turdet før, men det smagte fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor det lyder fantastisk med grøntsagssmoothie på Råbar! Mums!

      Slet
  5. Den deler jeg lige med min nevø, han har opgivet morgenmad til fordel for smoothies, så kan han få lidt inspiration her:) hvor er det forresten lang tid siden jeg har set citron melisse andre steder end hjemme hos mig selv, det er nu en skam:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en superdejlig ting til morgen :) Tak fordi du deler.
      Og ja, citronmelisse er jo herlig. Hvad bruger du den til?

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...