søndag den 3. juni 2012

Franskbrød (klassiker til din mand)

Mænd og fuldkorn er sjældent gode venner - don't ask me why. M er uden tvivl mest til hvide ris og klassisk hvidt brød. Så da han havde fødselsdag bagte jeg et franskbrød til morgenmaden - rigtigt old school. Nøj, det smagte af nostralgi og barndom. Vi fik tit franskbrøds-madder efter skole eller til morgenmad med ost og marmelade. Det er en klassiker med god ost, chokonødde-creme eller bare smør. Opskriften her er let og resultatet er et sikkert hit. Bag nu et franskbrød til din mand og send en venlig tanke til mormor, der jo primært bagte den her slags lyse og luftige hvedemelsbrød med en god skorpe.


Du skal bruge:
(1 brød)
25 gram gær
3 dl mini mælk
1 tsk honning
20 g smeltet smør
1 tsk havsalt
400 g hvedemel


Sådan gør du:
Rør gæren ud i 1/2 dl af mælken, tilsæt honning og lad hvile i 5 min. Smelt smør og bland det med resten af mælken samt havsalt. Miks det i gærblandingen sammen med mel og ælt i ca 10 min. på røremaskinen. Hæv i 30 min et lunt sted. Form dejen til et aflangt brød og lad det så efterhæve i yderligere 30 min. Opvarm ovnen til 200 g. Pensel brødet med mælk, lav evt. et snit og bag det så midt i ovnen i 30 min. Husk at lade det afkøle lidt inden du spiser det. 

10 kommentarer:

  1. Jeg synes det er rigtigt fedt at du har lavet noget ordenligt brød til din kæreste. Det er jo ikke, at vi (os mænd) har noget i mod fuldkorn som sådan. I rugbrød fx... men der er bare nogle steder hvor det ikke hører hjemme :-) som rigtigt franskbrød og pasta !
    Næste gang du bager til ham synes jeg at du skulle "go all in" og lave dit brød på sødmælk i stedet for mini mælk. Sikker på at han vil sætte pris på det også :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næste gang står den også på sødmælk - i promise!

      Slet
  2. Mums kan jo næsten dufte det lækre brød gennem skærmen, og så kan det godt være at aftensmaden står i ovnen og hygger sig... meeeeen sådan en lun skive af et ægte mormor brød med smør på er jo i en liga helt for sig selv ^_^

    SvarSlet
    Svar
    1. du har virkelig ret Trine. Man får sådan lyst til en skive mormorbrød engang i mellem. Prøv opskriften her for den er så let. Håber, at du fik noget dejligt itl aften?

      Slet
  3. Rigtige kvinder bager rigtige brød til mænd :-)

    SvarSlet
  4. Det er sgu da de mænner der, som har fat i den lange ende - alle ved jo at hvidt brød og pasta rocks og at damer kun spiser fuldkorn, fordi det står i dullebladene, at det er sådan noget damer spiser ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Visse vasse. Jeg synes faktisk bedst om smagen når det er fuldkorn! Jeg må bage hvidt brød til når I kommer i weekenden så!

      Slet
  5. Er nu også ret begejstret for nybagt franskbrød med smør som smelter og gerne med en kop cacao til - men maven synes bedre om fuldkorn...........

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg er helt enig Anette - sådan har min mave det nemlig også. Desværre!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...