fredag den 1. juni 2012

Pinsedag med Indiske eksperimenter og brød ala Chad Robertson


Efter min tur til Indien i påsken har jeg faktisk slet ikke fået afprøvet nogle af de lækre retter som jeg smagte på turen.
Derfor var det super fedt i pinsen endelig at give den gas med indiske eksperimenter. Sammen med min gode ven og gastronomiske legekammerat Jacob havde vi sat søndagen af til lave mad i Sydindisk stil. Tandoori kylling biryani, fish curry kerala style, sambar, kokoschutney, tomatchutney og grøn chili chutney med koriander/mynte. Dampede Idly - Fermenteret ris/dahl-brød og naanbrød.
Vi afprøvede en teknik til at bage naanbrød på som jeg kun kan anbefale. Vi brugte et bålsted hvorpå vi lagde en tynd asiatisk wok på hovedet. Den tynde stål wok bliver virkelig varm og har en perfekt form til at lægge brødet hen over. Det giver en meget autentisk smag og konsistens som kommer meget tæt på en rigtig tandoor ovn.
Et andet brødprojekt vi havde kørende samme dag var brød ala Chad Robertson. Meget spændede fyr som bliver lidt hypet for tiden. Mega nørdet tilgang til bagning. Du kan se ham hos Meyer her: http://www.youtube.com/watch?v=cIIjV6s-0cA

Indiske hilsner, Gæsteblogger Alex Toft Nielsen

7 kommentarer:

  1. Jeg ønsker mig også en gastronomisk legekammerat - det ser virkelig ud til at du og Jacob har været i fuld sving med de indiske lækkerier. Jeg aner simpelthen ikke hvad Idly er??

    Og så ønsker jeg mig meget opskriften på kokoschutney for det lyder rigtigt lækkert!

    Tak for tippet med at bage naan på bål - det må testes i løbet af sommeren. Intet slår hjemmebagte naan, vel?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er meget velkommen til at lege med en anden gang :-)
      Idly er nogle seje dampede risbrød som de spiser i Indien til morgenmad.
      Jeg købte en speciel dampgryde med indsatser, da jeg var afsted. Dejen laves af udblødte ris, linser og bukkehornsfrø man blender til en fin blød dej. Dejen skal stå og fermentere i 8-10 timer inden den dampes.
      Men det er et brød som kræver til træning tror jeg.... Mit første forsøg blev i hvert fald ikke helt ligesom hjemme i Indien ;-)
      Skal nok få skrevet opskriften på kokoschutneyen ned til dig. Den smager fantastisk !
      Og nej intet slår naan. Slet ikke på denne måde! Bliver nogle gange pænt skuffet på indiske restauranter i DK !!!

      Slet
    2. Så var der lige en opskrift:


      Kokos Chutney

      Du skal bruge:

      Chutney:
      1 stk Kokosnød
      2 spsk. Chana Dahl (Linser)
      30 g Cashewnødder
      10 g Hakket frisk ingefær
      1 stk Grøn chili (uden kerner)
      1 spsk Tamarinde
      1 tsk Spidskommen
      Sukker / Salt
      Vand til rette konsistens (brug evt. vandet fra kokosnøden )

      Flæk kokosnøden og frigør kødet.
      Tørrist Chana Dahl, cashewnødder og spidskommen let.
      Tilsæt derefter alle ingredienser til en foodprocesser. Blend - til den bliver til en blød og homogen masse. Tilsæt lidt vand af gangen til den ønskede konsistens opnåes.
      Nedenstående krydderier steges i olie til sennepsfrøene popper. De køles lidt af og tilsættes chutneyen.

      Krydderier stegt i olie:

      1 tsk Brune sennepsfrø
      1 tsk Spidskommen
      2 stk Tørret rød chili (helst Kasmiri)
      1 tsk Urid Dahl (Linser)
      8 stk Karryblade
      1 knivspids Asafoetida

      Slet
  2. Ej hvor ser det bare herligt ud! Og så over åben ild! Ihh hvor ville jeg gerne have haft en mundsmag :) Jeg har forresten kigget lidt på den der "You might also like", som er nederst i dine indlæg. Hvordan laver man den? Den er ret smart!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skulle jeg have vidst - så var du da også blevet inviteret :-)
      Men tak Ditte - Indisk mad er bare fantastisk
      Marian !! kan du svare på det tekniske spørgsmål ??

      Slet
  3. Smart at lave naanbrød sådan på bålet - det må prøves af i Sverige til sommer!

    SvarSlet
    Svar
    1. God fornøjelse - lige til info er det super vigtigt at wokken er meget varm og naan brød er rullet tyndt ud.

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...