fredag den 28. september 2012

Byens Brændstof - lokale foodie fifs fra Aarhus

I dag skal M og jeg til Aarhus for at ses med min kusine og hendes kæreste. Vi ses ofte og det involvere altid noget med mad. Derfor er det oplagt at dagens foodie fifs kommer fra Tine Senft. Det, hun mest elsker ved mad, er at uanset om det har været et godt eller dårligt måltid, så er der altid minder og en historie forbundet med det. Og er der noget hun husker en bestemt ferie eller fest på så er det oftest ud fra, hvad vi spiste. Tine sætter generelt bare stor pris på at få et godt måltid mad uanset om det er på restaurant eller i privat regi. Here we go: lokale foodie fifs fra en madglad foodiefan, der altid er up to date med hvor og hvad man skal nyde når man er ude efter nye spiseoplevelser i Aarhus:

Hvor spiser du brunch i Aarhus?

Jeg kan godt lide den brunch, de har på Mefisto i latinerkvarteret. Det er en brunchtallerken, som består af små udvalgte lækkerier og ualmindeligt dejligt brød dertil. Det er klart at foretrække at få en lækker tallerken servering frem for de underlødige buffeter, som den populære Åboulevard tilbyder. Og så er der bare en hyggelig og intim stemning på Mefisto, som langt overgår den masen og skubben, som buffeter ofte medfører.

Volden 28
8000 Aarhus


Hvor nydes byens bedste frokost?
Jeg kan rigtig godt lide Brasserie Ferdinand til frokost og man skal i dette tilfælde ikke lade sig narre af, at det ligger på Åboulevarden og samtidig er en hotel restaurant. Det er er toplækkert sted med et menukort, som byder på franske bistro klassikere som steak tartare, moules frites o. Lign. Desuden er der en sæson menu, der også altid frister som sidespring fra det klassiske brasserie kort.

Hvor drikker du kaffe i Aarhus?
Efter jeg (læs kæresten) har investeret i en super fancy espressomaskine så er vi blevet lidt kaffekræsne. Og vi har også besluttet, at det foretrukne sted at drikke vores kaffe er hos SigfredsKaffebar, som nu har hele tre filialer i byen. De har desuden et lækkert udvalg af hjemmebagte boller, panini, wienerbrød og cookies, som smager virkeligt godt. Bollerne er ofte lidt utraditionelle, som fx gulerod/ingefær og de mætter afsindigt meget. Og alle deres kaffer er virkelig lavet med kærlighed og det tager altså sin tid, så du skal påregne lidt ventetid, men det er det hele værd. Og har du tid fortæller de kyndige baristaer også gerne vidt og bredt om både bønner og brygning.

Hvor spiser du en god middag i byen?
Jeg er ret vild med fransk bistrostil og derfor er min lykke gjort, hvis jeg kan få lov til at spise en skøn middag på Restaurant Et (det franske ord for &). Det er et sted, hvor de ansatte kan deres kram og endnu vigtigere, de brænder for det de laver. Selvom det ser fancy ud, er der en uformel stemning, hvor klientellet er en god blanding af studerende, kærestepar og forretningsfolk. Yderst rimelige priser og et af de få steder, hvor du ikke bliver påduttet den dyreste vin på kortet, hvis du beder om et enkelt afstemt glas til hver ret, medmindre du beder om det forstås.
P.S. Vent med at bestille dessert til efter hovedretten, for det er nogle gedigne serveringer, du præsenteres for på Et.

Åboulevarden 7
8000 Aarhus


Hvor snupper du en drink og lidt festlig stemning i Aarhus?
Jeg er en cocktail pige og det er heldigt, når der er efterhånden er ret mange gode steder til cocktails i Aarhus. Og det er samtidig et varieret udbud af steder så der er fx mulighed for at få lækre cocktails og høre oldschool hiphop eller rock klassikere hos veletablerede Herr Bartels, få din nordiske mad serveret med innovative nordiske cocktails på det nye St.Pauls Apothek eller sippe farverige drinks på det mere gå-i-byen-prægede sted, Fidel’s.

Personligt ser jeg nu ekstrameget frem til et gensyn med Aarhus i weekenden. Har du gode tips eller andre lokale foodie fifs til hvor man finder Byens Brændstof i den midtjydske hovedstad - så del dem endelig herunder! 


3 kommentarer:

  1. I weekenden var jeg på Memphis Road House när åen: nyåbnet for blot 8 uger siden. Det er et HELT fantastisk koncept med veltillavet köd serveret i fade og med store Magarithas til. YUM

    SvarSlet
  2. Fedt, fedt, fedt. Der er god chance for at de fleste af mine dates med mine mand, bliver i Århus, da det er der, bedsteforældrene er. Og lad os bare sige – vi er ikke så opdateret længere :D. Men jeg er ellers ret vild med Castenskjold.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor cool, Nadia. Der er mange gode (nye) steder i Århus efterhånden som du og din mand kan teste på næste date ;)

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...