mandag den 22. oktober 2012

Tid til te

Te er afslapning, nydelse, varme og hygge i een og samme kop. Og et godt alternativ hvis du ellers har hang til alt for meget kaffe eller søde sager. Jeg drikker te hver dag - både på arbejdet og derhjemme om aftenen. For mig tæller den økologiske urtete nemlig også med i det daglige forsøg på at få nok væske indenbords. Te er ofte noget jeg køber med hjem fra rejser som f.eks. fra The London Tea Company, hvor jeg for et par uger siden fandt en helt vidunderlig, økologisk hvid te med hyldeblomstsmag. Med efterårets rusk og regn udenfor, er det tid til te for alvor. Her kommer fem af mine tefavoritter:

1. Økologisk kamiliete (i kina-dåsen) smager faktisk ret godt selvom man ikke er syg. En kop kamiliete er beroligende og afslappende som aftenste med en lille tsk honning i.

2. Økologisk Tea Lounge med lakridssmag er som slik bare uden alt det usunde. Jeg ELSKER lakridsteen Liquorice Love om eftermiddagen når den søde tand melder sig. Kan forresten også laves som iste! Der er flere forskellige smagsvarianter i Tea Lounge serien.

3. Earl Grey te fra Princip! vækker barndomsminder. Egentlig undgår jeg så vidt muligt sort te pga. garvesyren og koffeinen, men jeg kan altså ikke modstå en klassisk kop Earl Grey med en lillesmule mælk til at afrunde smagen. En perfekt dessert- eller aftenste for mig. Ægte nydelse.

4. Sødmefyldte teer fra the London Tea Company, som jeg har købt i England. Øko-teer med de fineste, aromatiske smage som f.eks. den grønnete med mango og ginger eller den hvidete med hyldeblomst.

5. Chailatte. Oftest laver jeg min chailatte med Yogi Tea, men der findes også forskellige andre mærker, der har specifikke chaiteer til formålet. Det er altså godt at have lidt chai i skabet til råkolde dage med indendørs hygge.

Hvilke teer er dine yndlings?

13 kommentarer:

  1. lakrids teen er min yndlings! bum
    har aldrig smagt noget så lækkert tror jeg. og du har helt ret den er god hvis man er lækker sulten :)

    SvarSlet
    Svar
    1. kan du også lide de andre i serien? Jeg synes faktisk alle er supergode, men jeg er bare en ægte lakridslover, så den er min yndlings.

      Slet
  2. Jeg er stor fan af pebermyntete! (ren, økologisk fra den lokale helsebutik) Den gør min mave glad og smager fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, pepbermyntete - det er jeg faktisk også vild med selvom det er længe siden jeg sidst har drukket det. Jeg købte en del i Berlin sidste år - tyskland har altid haft gode pebermynteteer i deres øko-supermarkeder. Tak for reminderen, Lykke!

      Slet
  3. Jeg er kæmpe fan af cool mint fra tante t. Den er også god mod trangen til sødt, og man kan helt selv bestemme sødheden i teen, ved at lade den trække lidt ekstra. Lakrids te lyder lækkert, det må jeg prøve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhhh cool mint lyder også lækker. Den har jeg ikke smagt. Er den mon øko? Ja prøv helt klart lakridsteen fra Urtekram. Den vil du elske!

      Slet
    2. Har du prøvet den i sommer udgaven, den er voldsomt lækker også :)

      Slet
  4. Skønt at høre om dine favoritter:) Det giver altid inspiration !
    Kaffe drikker jeg ALTID om morgen, men resten af dagen er the godt:)
    Ynglings...Det skifter, for tiden er det nok "Pure" fra Yogi. Men får pludselig vild lyst til cool mint !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg drikker også 2 kopper kaffe om dagen: en morgen og en eftermiddag. Kan ikke rigtigt tåle mere end det. Så te er også til resten af dagen for mig! Pure fra Yogi Tea er smadderdejlig, enkelt urtete. Men de sødmefyldte teer med krydderier og masser af smag er ofte det jeg foretrækker efterår/vinter.

      Slet
  5. Jeg er kaffe drikker om morgenen men te drikker om aftenen.

    Min yndlingste er lakrids/kanel fra pukka eller æble/ingefær fra clipper.
    Men jeg er også meget begejstret for chai - gerne en meget krydret en og så kun med mælk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er faktisk ikke så stor fan af Pukka-teerne. Jeg har prøvet flere forskellige, men jeg synes ikke de er så gode som f.eks. Yogi Tea. Tror faktisk jeg snupper en Chai NU!

      Slet
  6. Årh, dejligt at se jeg ikke er den eneste teelsker. Derhjemme bugner en hylde med alskens slags te - faktisk så mange at jeg prøver ikke at købe nyt, førend lidt af det er udryddet :)

    Jeg er ret vild med Pukkas lakrids/kanel te, og Clippers godnat te er fantastisk. Ellers så køber jeg løste i forskellige butikker.
    Har den sidste måned ikke drukket kaffe i hverdagene, så der ryger nogle kopper te ned i løbet af en arbejdsdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også skabet fuldt, men jeg bliver ved med at teshoppe. Jeg har ikke smagt Pukkas lakrids/kanel eller Clippers G´nat. Dem må jeg jo lige teste. Så sent som i går købte jeg en ny te: Sweet Apple Pie: MUMS for en slik!

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...