onsdag den 28. november 2012

Blomkålsris med et pift af karry

Min mave er ikke så glad for stivelse som pasta, ris, kartofler og brød. Jeg er ikke allergisk, men jeg har det bedst hvis jeg kun spiser små mængder af den slags. Det er så fedt, at finde velsmagende alternativer som f.eks. squash spagetti når vi får kødsauce eller min falske couscoussalat, som tilbehør til stegt kød, kylling eller fisk. Nyeste skud på den stivelsesfri-stamme er mine blomkålsris, som jeg enten blander med almindelige ris (for at spise færre) eller også erstatter jeg simpelthen risene i aftensmaden helt med blomkålsversionen. De er lette at lave og smager så godt, at jeg sjældent har dem for mig selv når vi spiser herhjemme. Jeg synes krydderierne gør, at de slet ikke smager kålagtigt. Prøv selv!

Du skal bruge:
(1 portion)
200 g blomkål
Lidt olivenolie
1 knivspids chili flager f.eks. fra Urtekram
1/1 tsk karry f.eks. Durban Curry fra Santa Maria
Lidt salt

Sådan gør du: 
Riv blomkålet fint på et rivjern eller blend det til smulder. Varm olivenolien på en pande og rist dit blomkålssmulder med karry og chili flager i 5-10 min. Smag til med salt og server som alternativ til dine almindelige ris. Sundt, billigt og helt enkelt. Velbekomme!

11 kommentarer:

  1. Jøsses det lyder jo lækkert. Og billigt. Og nemmere end ris.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en win win win opskrift! Jeg er vild med blomkålsris ;)

      Slet
  2. Lyder lækkert. Det må jeg prøve snart!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg klart anbefale. Det er nemt og lækkert =)

      Slet
  3. Det lyder faktisk lækkert at du også bruger lidt krydderier til at sparke den lidt kedelige blomkåls smag i gang.
    Det må prøves , tak :)

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg synes det klæder blomkålen at den bliver ristet lidt og så får lidt krydderi på - ellers er blomkålen jo lidt "pruttet" og kålagtigt. Lad mig høre hvad du synes når du engang har prøvet dem ;)

      Slet
  4. Mmmm. Det skal så meget prøves af. Tak :).

    Kh Nadia

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Nadia - jeg håber, at du kan lide opskriften.

      kh Marian

      Slet
  5. Uhm - det må jeg altså prøve. Smart idé.

    SvarSlet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...