tirsdag den 27. november 2012

Pikant pastaret med rejer, tomater og basilikum

Det er slet ikke sæson for hverken tomater eller basilikum, men vi trængte virkelig til smagen af sommer. Den fik vi frem i denne pastaret med tomater, chili, thailandsk basilikum, hvidløg og rejer. Pastaen lavede vi selv, men det er naturligvis ikke et must. Derimod er friskrevet parmesanost et must på toppen af enhver pastaret. Prøv denne pastaret, der har en pikant og dejlig sommersmag.

Du skal bruge:
400 g optøede tigerrejer
1 dl hakkede tomater eller pure
1 dl fløde (eller mælk for en lettere version
300 g tomater i både
2 fed finthakkede hvidløg
1/2 finthakket rød chili
3 spsk finthakket frisk basilikum f.eks. thailandsk basilikum
2 spsk olivenolie
1 spsk hvid balsamicoeddike (eller lidt hvidvin)
1 tsk revet citronskal
Citronsaft til rejerne
Salt/Peber
Revet parmasan til toppen

Sådan gør du:
Start med at snitte hvidløg, chili, basilikum og tomaterne. Bland det sammen i en skål sammen med 1 spsk olivenolie og revet citronskal. Rengør evt rejerne hvis de ikke er det på forhånd. Varm 1 spsk olivenolie på panden og steg rejerne i 2-5 min. (er de ikke forkogte, så er de færdigstegte når de skifter farve). Kom rejerne i en skål og kom frisk citronsaft på. Tomatblandingen kommes så på den varme pande og svites i et par minutter inden du tilsætter fløde/mælk samt hakket tomat. Kog op under omrøring. Tilsæt rejerne til saucen igen og smag til med salt, peber samt hvid balsamicoeddike. Vend omkring 300 g kogt pasta (evt. hjemmelavet) i saucen og server med friskrevet parmasan samt basilikum på toppen og evt. en salat på sidelinjen. Velbekomme!

8 kommentarer:

  1. Nøj, det lyder godt på sådan en råkold november dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. smagen af sommer passer glimrende på råkolde november dage!

      Slet
  2. Top blæseren med hjemmelavet pasta! (-;

    Det ser super lækkert ud og den er jo spækket med lækre sager - mums!

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Maria - den var god og mættende - og tung ;)

      Slet

TAK for din kommentar - den varmer! KH Marian

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...